エピソード

  • Overraskende fund: Det stof, der gør dig klar til kamp om dagen, renser også din hjerne om natten

    Overraskende fund: Det stof, der gør dig klar til kamp om dagen, renser også din hjerne om natten
    2025/07/06
    Forestil dig sekunderne før en mundtlig eksamen, eller lige før du slår på glasset for at holde en tale foran en stor forsamling. Nervøsiteten banker rundt i kroppen, og alle dine sanser er skærpede til det yderste - nu er der ingen vej tilbage.
    Følelsen af at være klar til kamp, populært kendt som 'fight or flight'-responset, bliver aktiveret af signalstoffet noradrenalin og er afgørende for vores evne til at klare pressede situationer.
    Overraskende viser vores nye studie, at noradrenalin ikke kun er vigtigt for at holde os på dupperne om dagen. Det spiller også en helt afgørende rolle om natten, når kroppen renser hjernen for affaldsstoffer.
    Studierne er udført på mus, men der er god grund til at antage, at det også gælder for mennesker. I denne artikel vil jeg forklare, hvordan det hænger sammen. Vi starter ved hjernens vaskemaskine, der kører, mens du sover:
    Cellerne i vores krop er konstant i fuld gang med at nedbryde stoffer til næring og byggematerialer, som bruges til at holde kroppen ved lige.
    Men ligesom på en byggeplads er der spildprodukter, der ikke kan bruges af cellerne, og som kroppen bliver nødt til at komme af med, for at de ikke skal ophobe sig. Det er for eksempel salt, overskydende vand og ødelagte celler.
    Det er kroppens netværk af lymfekar, der opsamler affaldsstofferne og transporterer dem til lymfeknuder, hvor de bliver nedbrudt.
    Men vores hjerner har ingen lymfekar. Det har derfor i lang tid været lidt af et mysterium, hvordan hjernen - et af de allermest aktive organer i vores krop - kommer af med sit affald.
    For få år siden løste et hold af forskere mysteriet, da de fandt ud af, at hjernen har sin egen vaskemaskine: det glymfatiske system.
    Det glymfatiske system virker ved, at hjernevæske, også kaldet cerebrospinalvæske, langsomt strømmer igennem hjernevævet og skifter den affaldsholdige væske, der omgiver hjernecellerne, ud med ny, ren hjernevæske.
    Denne proces kan dog kun foregå, når vi sover.
    Grunden til, at hjernen ikke bliver renset i løbet af dagen, er formentlig, at det glymfatiske system fungerer lidt ligesom, når skraldemændene rykker ud tidligt om morgenen. Hvis myldretidstrafikken blev blokeret af skraldebiler og containere, ville det betyde kaos og sure miner.
    I stedet gør skraldemændene deres arbejde på tidspunkter, hvor det er til mindst mulig gene.
    På samme måde sender det glymfatiske system sin rensende væske gennem hjernen, imens vi sover, og ikke når vi er vågne og har brug for konstant at reagere på indtryk og træffe hurtige beslutninger.
    Men hvordan kommer noradrenalin så ind i billedet?
    Når vi falder i søvn, begynder langsomme bølger af noradrenalin at skylle ind over vores hjerne med en ny bølge cirka hvert 50. sekund.
    En af noradrenalins effekter er, at det får blodårerne til at trække sig sammen. Noradrenalin virker derved lidt som en dirigent, der får alle blodårerne til at trække sig sammen synkront.
    Blodårernes rytmiske sammentrækning når noradrenalin-niveauet er højt, og deres udvidelse når noradrenalin-niveauet er lavt, virker som en pumpe, der sender hjernevæsken rundt i systemet, så hjernevasken bliver aktiveret.
    Blodårernes pumpebevægelse sker kun i det søvnstadie, vi kalder non-REM søvn, der er den dybe form for søvn. Det er altså i den dybe non-REM søvn, at kontakten til hjernens vaskemaskine bliver tændt og hjernevæske-pumpen virker optimalt.
    Modsat non-REM søvn er REM søvn, hvor de fleste drømme foregår, og hvor hjerneaktiviteten minder mere om det, man ser i den vågne hjerne.
    Både når vi sover REM søvn, og når vi er vågne, er blodårernes bevægelser meget begrænsede, og der er slet ikke den samme pumpeaktivitet som under non-REM søvn.
    Vi kom frem til opdagelsen af nordadrenalinens rolle i hjernens natlige udrensning ved at se på, havde der sker i hjernerne på sovende mus. Særligt én bestemt metode blev afgørende for vores fund, nemlig metoden 'fiber photometry'.
    Med denne metode kan man måle mængden af et signalstof inde i hjernen ved hjælp af lys, der bliver s...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Kan du ikke lide Danglish? Tough luck, alternativet er værre

    Kan du ikke lide Danglish? Tough luck, alternativet er værre
    2025/07/06
    Det engelske sprog er blevet hverdagssprog her i Danmark, og 97 procent af danskerne kan tale engelsk i et eller andet omfang.
    Det har Videnskab.dk for nyligt har skrevet om i artiklen 'Yeah! Markant stigning i danskere, der kan tale engelsk - mister vi langsomt det danske sprog?'
    Tendensen gælder ikke kun i Danmark. Siden 1980'erne har vi diskuteret den engelske indflydelse på vores sprog i de nordiske lande, viser det i en undersøgelse fra 2024.
    På Færøerne har frygten for at miste dele af modersmålet ført til, at man har opfundet ord, der kan erstatte de engelske låneord. De kalder eksempelvis en computer for 'telda' og en stewardesse for en 'stýrikona'.
    Også i Norge og Island har man tryllet alternative gloser frem. På norsk hedder usb-stick 'minnepinne' og at downloade kaldes for at 'laste ned'. I Island hedder stewardesser 'flyvefrejaer' og computer 'tölvu'.
    På dansk har vi dog ikke på samme måde opfundet erstatninger for de engelske ord, forklarer Dorte Lønsmann, der er lektor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.
    "Vi har her i Danmark en anderledes tradition og kultur, hvor vi ikke regulerer sproget lige så meget. De ord, vi bruger i hverdagen, kommer i den danske ordbog," siger hun.
    Dorte Lønsmann tror da heller ikke, det vil hjælpe at finde danske betegnelser for computer, usb-stick, webinar, internet, downloade, scrolle og så videre.
    "Jeg har meget svært ved at forestille mig, at det kan lykkes. E-post stod på et tidspunkt som alternativ til e-mail i den danske ordbog. Men det gled ud, fordi ingen ville bruge det," pointerer hun.
    Samme pointe går igen hos Laila Kjærbæk, der er sprogforsker på Syddansk Universitet.
    Hun forstår godt, at der kan være en modstand mod de mange nye ord, især i den ældre generation.
    "Men sådan har det altid været. Min far har altid brokket sig, når jeg har brugt nye ord og vendinger. Og jeg gør det samme over for mine børn," siger Laila Kjærbæk.
    'It is the circle of life', fristes man til at sige.
    Og det hjælper ikke at skabe nye danske ord, fortsætter sprogforskeren fra SDU.
    "Det er ligegyldigt, om Dansk Sprognævn finder på danske ord for tablet og computer. Det ændrer ikke de unges virkelighed," mener hun.
    Laila Kjærbæk forklarer videre, at de unge i høj grad bliver påvirket sprogligt af den underholdning, de forbruger online i form af blandt andet serier, film og spil.
    "Og her er de fedeste ting bare på engelsk, som det ser ud lige nu. Så hvis vi vil have vores unge til at bruge dansk i højere grad, skal vi tilbyde lige så fed underholdning på dansk," mener hun.
    Det, at vi i Danmark og i de nordiske lande generelt er så glade for engelsk, skyldes også globaliseringen.
    Flere og flere forventes at kunne tale engelsk på arbejdet, fordi vi i højere grad har et internationalt arbejdsmarked med mange forskellige nationaliteter.
    "Hvis man vil bremse engelsk-udbredelsen herhjemme, kræver det, at man tilbageruller globaliseringen. Og det er vist meget svært, hvis ikke umuligt," lyder det fra Dorte Lønsmann fra Københavns Universitet.
    Det sproglige tog er altså kørt, og det er den engelske 'railway', der kører hurtigst.
    Det kan man også se i en undersøgelse fra 2021, hvor forskere har undersøgt sprogvaner hos unge mennesker fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland, Island og Færøerne.
    Her svarer mellem 46 og 75 procent af de flere end 2.000 deltagere på tværs af de nordiske lande, at engelsk har "en stærk indflydelse på deres modersmål".
    Det vil også gå imod selve sprogets natur, hvis man prøver at styre det, mener Laila Kjærbæk.
    "Sproget er så fantastisk, og det er ærgerligt, hvis vi skal tøjle det. Det kan nemlig også have konsekvenser for den måde, vi tænker og opfatter verden på," siger hun.
    For vi bruger det sprog, vi har behov for, uddyber Laila Kjærbæk:
    "Vi har brug for engelsk for at kunne begå os i en globaliseret verden. Uden det begrænser vi os selv. Hvis man ikke kan lide engelsk, er det måske snarere et udtryk for en modstand mod globaliseri...
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • Forskere undersøger stoffer på Roskilde Festival: Særligt ét stof undrer dem

    Forskere undersøger stoffer på Roskilde Festival: Særligt ét stof undrer dem
    2025/07/05
    Der er noget, der ændrer sig i Henrik Vighs blik, så snart han kommer ind på Roskilde Festivals campingområde.
    Før vi nåede ind på området, holdt han øjenkontakten og gik i et fast tempo. Nu flakker hans blik på jorden, og han stopper fra tid til anden op.
    "Det er en arbejdsskade," siger kriminologiprofessoren og griner.
    Igennem flere år er han kommet på Roskilde Festival for at blive klogere på, hvordan danskerne bruger illegale stoffer, hvilke stoffer de indtager og andre tendenser, der involverer narko.
    Det arbejde inkluderer det, som de i forskningsgruppen kalder for 'skraldearkæologi'. Når de ser tegn på stoffer, samler de det op og registrerer det med billeder.
    Derudover indsamler de spørgeskemaer fra QR-koder på toiletterne, laver interviews med stofbrugere og får testet spildevandet for at finde tegn på, hvilke stoffer der løber gennem gæsternes kroppe.
    "Det er ikke, fordi Roskilde Festival er et samlingssted for narkomaner eller noget. Men det er et godt laboratorium for forskere som os, fordi det samler 130.000 festglade mennesker på meget lidt plads"
    Og en af de tendenser, de er opmærksomme på, er opioider.
    "Vi kan se, at der er ret mange af dem i omløb, og det undrer os faktisk. Især fordi Roskilde Festival jo er en fest. Og opioider er altså ikke særligt festlige."
    Videnskab.dk har fulgt med Henrik Vigh ud på tur i festivalens campingområde for at blive klogere.
    Videnskab.dk mødte også Henrik Vigh til sidste års Roskilde Festival. Dengang havde han lært et nyt ord, der indfangede en stigende tendens: 'LOL-drugging'.
    Men adspurgt om der er noget særligt, han er opmærksom på i år, er det altså opioiderne. Det vil sige stærkt smertestillende medicin såsom oxycodon, fentanyl og tramadol.
    "Det kan jo virkelig undre, at man tager på festival for så at tage de her piller, der får en til at 'kokse' helt ned og bare ligge i sit telt og koge i 40 grader," forklarer Henrik Vigh, der forsøger at overdøve en fest i en af campene, der åbenlyst ikke er på beroligende medicin.
    "En del af forklaringen er jo, at nogle simpelthen er afhængige af den her medicin, og den afhængighed kan skyldes forskellige ting. Og så har de det også med på festivalen."
    Blandt dem, der besvarede sidste års spørgeskemaundersøgelse på festivalen, havde 4,4 procent taget illegale opioider - enten under eller udenfor Roskilde Festival.
    Selvom det tal ikke er repræsentativt for hele befolkningen, falder det nogenlunde i hak med en undersøgelse fra Rockwool Fonden, der viser, at 4 procent af unge mellem 15 og 19 år har indtaget opioider inden for det seneste år.
    Faktisk skiller opioider sig også ud fra fra andre illegale stoffer, idet der er en nogenlunde lige fordeling af brugere mellem kønnene. Ved alle andre stoffer er mændene i overtal.
    Men afhængighed er næppe den eneste forklaring, påpeger han.
    Vi når til en af festivalpladsens mange toiletvogne, som spiller en central rolle i undersøgelserne, der hvert år udføres af Kriminologisk Observatorium på Københavns Universitet.
    For det første bliver der hver dag lavet spildevandsprøver, hvor retskemikerne kan se, hvilke stoffer der er løbet igennem festivalgæsternes system.
    "Men det gælder selvfølgelig kun dem, der bruger toiletterne eller pissoiret," påpeger Henrik Vigh.
    Men da han åbner døren, kan man se et andet vigtigt værktøj. En QR-kode med overskriften 'STOFFER?' - et trick, som også bruges, når man faktisk gerne vil forhandle stoffer.
    "Der er nogle, der bliver skuffede, fordi de faktisk tror, at man kan købe stoffer via linket," griner Henrik Vigh.
    Sidste år besvarede 326 gæster spørgeskemaerne fra toiletterne. Samtidig går Henrik Vigh og hans kolleger rundt på pladsen og laver interviews med personer, der enten fremstår påvirkede af stoffer eller ser ud, som om de snart bliver det.
    Især det har givet endnu et mere generelt bud på, hvorfor opioiderne er begyndt at fylde så meget, som de gør.
    "Vi kan se, at flere er ude i det, vi kalder for polybrug. Altså hvor man enten tager flere stoffer samtidi...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Hvor tæt kan vi komme på Big Bang?

    Hvor tæt kan vi komme på Big Bang?
    2025/07/05
    Det er ikke så mærkeligt, at astronomerne er begejstrede over at have fundet de hidtil fjerneste galakser, dannet kun 280 millioner år efter Big Bang.
    For der er nemlig nogle helt specielle udfordringer ved at se så langt tilbage i tiden. Dengang var universet var meget mørkere end i dag, fordi de første stjerner og galakser kun lige var begyndt at blive dannet.
    Da det netop er stjerner og galakser, der fylder universet med lys, så taler astronomerne om 'The Dark Age', eller 'mørkets tidsalder'. Det var også en tid, hvor universet var fyldt af store skyer af brint, og det gør det vanskeligt at se lyset fra de første stjerner og galakser.
    Lige efter Big Bang var stoftætheden så høj, at universet var fuldstændigt uigennemsigtigt. Universet var dengang en suppe af atomare partikler som protoner, neutroner, elektroner samt mange andre typer, som vi i dag kun kan producere i store laboratorier.
    Disse partikler bevægede sig rundt mellem hinanden, og ved en temperatur på mange milliarder af grader var det umuligt for disse partikler at gå i forbindelse med hinanden. Men universet udvidede sig, og temperaturen faldt efterhånden, først fra milliarder til millioner og til sidst tusinder af grader.
    I al denne tid var stoftætheden så høj, at enorme lydbølger kunne brede sig gennem universet. Det skabte nogle ganske små forskelle i stoffets tæthed og temperatur, og det skulle blive afgørende for universet - afgørende for, at stjerner og galakser overhovedet kunne dannes.
    Efter 380.000 år efter Big Bang var universets temperatur nået ned på omkring 3.000 grader, og det betød, at protoner og elektroner nu kunne forbinde sig med hinanden og danne brintatomer, der består af en proton omkredset af en elektron.
    Dannelsen af den første brint betød, at universet ikke længere var helt uigennemsigtigt - strålingen i universet kunne nu slippe ud.
    Det er den stråling, vi i dag kalder for universets baggrundsstråling, og den kommer til os fra alle retninger. Den viser os universet, før de første stjerner og galakser blev dannet, men med ganske små forskelle i strålingens temperatur, som skyldes lydbølgerne.
    Disse meget små temperaturforskelle, som skal måles i mikrograder, mener man, har været afgørende for, at stjerner og galakser kunne dannes. Dannelsen af baggrundsstrålingen markerede begyndelsen på det mørke univers.
    Efter baggrundsstrålingen blev dannet, fortsatte universet naturligvis med at udvide sig, men nu var temperaturen i universet så lav, at der kunne dannes brintatomer. Derfor blev det unge univers nu fyldt af en tåge af brint i enorme mængder. Lige i begyndelsen af 'The Dark Age' var universet helt mørkt, for der var jo endnu ikke opstået en eneste stjerne eller galakse.
    Sandsynligvis er der gået mindst 100 millioner år efter Big Bang, før de første stjerner og galakser blev dannet. James Webb-teleskopet har som nævnt fundet galaksen MoM-Z14, som er dannet 280 millioner efter Big Bang, og man prøver på at slå denne rekord, selv om det bliver svært.
    For problemet er, at nok var universet blevet noget mere gennemsigtigt, men der var dog grænser. Brint kan nemlig absorbere rigtig meget stråling. Et brintatom består af en proton, der er omkredset af en enkelt elektron. Som Niels Bohr beskrev i sin atomteori, kan elektronen dog kun befinde sig i baner med visse bestemte energier. Næsten alle brintatomer har deres elektron i den laveste bane, som har mindst energi.
    Rammes et brintatom af ultraviolet stråling med en bølgelængde på mindre end 91 nanometer (nm), så har lyset energi nok til at skubbe elektronen helt væk og dermed ionisere brinten. Men det betyder også, at strålingen dermed er blevet absorberet af brinten, og så når den jo ikke frem til os.
    Det meste stråling med en bølgelængde på over 91 nm kan passere gennem brinten, selv om der er en lang række bølgelængder, der bliver absorberet, svarende til de spektrallinjer, vi kender for brint.
    Astronomerne kan direkte observere, at de første galakser er dannet, på en tid da der var meg...
    続きを読む 一部表示
    9 分
  • Venlig gestus: Spækhuggere deler bytte med mennesker

    Venlig gestus: Spækhuggere deler bytte med mennesker
    2025/07/05
    Som en kat, der stolt viser sit bytte frem, kan spækhuggere (Orcinus orca) også somme tider udtrykke et ønske om at vise og dele sit bytte med mennesker, skriver American Psychological Association i en pressemeddelelse.
    I en undersøgelse kunne forskere fra Canada, New Zealand og Mexico på baggrund af 34 interaktioner med de store hvaler gennem to årtier rapportere, hvordan spækhuggere havde forsøgt at tilbyde mennesker noget af deres bytte.
    Det skete verden over, fra Californien i USA til New Zealand og fra Norge til Patagonien.
    "Spækhuggere deler ofte mad med hinanden som en social aktivitet og en måde, hvorpå de opbygger relationer til hinanden," fortæller en af forskerne bag undersøgelsen Jared Towers fra Bay Cetology i British Columbia i Canada i pressemeddelelsen.
    "At de også deler deres bytte med mennesker, kan vise deres interesse i at relatere til os," tilføjer han.
    Undersøgelsen førte til et studie, der blev publiceret i tidsskriftet Journal of Comparative Psychology.
    Forskerholdet indsamlede og analyserede de 34 tilfælde, hvor spækhuggere havde delt deres bytte med mennesker. I 11 tilfælde var det, mens mennesker var i vandet, mens det i 21 tilfælde var, mens menneskene var i både. To gange havde spækhuggerne tilbudt deres bytte til mennesker ved en kyststrækning.
    I hvert af de 34 tilfælde var det spækhuggeren, der af egen fri vilje havde opsøgt mennesker, mens menneskene ikke gjorde tilnærmelse til spækhuggerne.
    I næsten alle tilfælde - med en enkelt undtagelse - ventede spækhuggerne på at se, hvad der ville ske, efter de bragte deres bytte. I syv af tilfældene forsøgte spækhuggeren mere end én gang at tilbyde maden, efter menneskene i første omgang ikke tog imod byttet.
    Nogle af tilfældene blev fotograferet eller filmet.
    Ifølge forskerne er spækhuggere intelligente og sociale dyr, der bruger deling af mad som en måde at opbygge relationer med slægtninge og ubeslægtede individer.
    De jager også ofte byttedyr, der er meget større end dem selv, og har derfor sommetider mad i overskud.
    Når de tilbyder bytte til os mennesker, har spækhuggerne samtidig mulighed for at praktisere en tillært kulturel adfærd, udforske eller forsøge at lege med os. Ligeledes kan de lære om os og i sidste ende udvikle relationer til os, skriver forskerne i deres studie.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Hvad kendetegner kriminelles personlighed? Test afslører 3 typiske træk - og ét af dem overrasker forskerne

    Hvad kendetegner kriminelles personlighed? Test afslører 3 typiske træk - og ét af dem overrasker forskerne
    2025/07/05
    Forestil dig, at du har mulighed for at stjæle en taske med seks millioner kroner i kontanter, velvidende at du ikke bliver opdaget.
    Vil du gøre det?
    I et nyt studie fra 2025 er den slags spørgsmål med til at danne det hidtil mest detaljerede psykologiske portræt af den kriminelle dansker.
    I alt 12.496 deltagere, straffede som ikke-straffede, har gennemført den samme personlighedstest, og deres svar er umiddelbart ikke så opsigtsvækkende: folk, som er tidligere straffede, har en lavere moral og er mere tilbøjelige til at lyve, snyde og bedrage.
    Men undersøgelsen overrasker også forskerne, især i forhold til et andet af de fællestræk, som testen afslører:
    At de, som overtræder loven, ikke ser ud til at være lige så meget i deres følelsers vold, som man tidligere har troet.
    "Det her studie giver os en bedre idé om, hvad det er for nogle personer, vi måske skal hjælpe, og hvordan vi skal støtte dem psykologisk, allerede inden de begår kriminalitet," siger Lau Lilleholt Harpviken, adjunkt ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og medforfatter til det nye studie.
    Måske er du en af dem, som har brug for hjælp til at styre uden om den kriminelle løbebane?
    De nye resultater hviler på en personlighedstest med navnet HEXACO, som er udbredt inden for psykologisk forskning og kendt for at kortlægge i alt seks forskellige dimensioner af personligheden:
    1. Ærlighed-ydmyghed (Honesty-Humility)
    2. Emotionalitet (Emotionality)
    3. Ekstroversion (Extraversion - hvor udadvendt man er)
    4. Omgængelighed (Agreeableness)
    5. Samvittighedsfuldhed (Conscientiousness)
    6. Åbenhed for oplevelser (Openness to Experience)
    Som deltager i HEXACO-testen bliver man mødt af 10 udsagn inden for hver kategori og bedt om at tilkendegive sin holdning på en femtrinsskala fra 'meget uenig' til 'meget enig':
    Her er 6 spørgsmål fra testen. Ét fra hver kategori:
    Hvis jeg vidste, at jeg aldrig kunne blive opdaget, ville jeg være villig til at stjæle en million dollar (Ærlighed-ydmyghed)
    Jeg føler mig ofte sårbar og har brug for støtte fra andre. (Emotionalitet)
    Jeg nyder at være centrum for opmærksomheden i sociale sammenhænge. (Ekstroversion)
    Jeg tilgiver let folk, der har gjort mig ondt. (Omgængelighed)
    Jeg holder mig til mine forpligtelser, selv når det er udfordrende. (Samvittighedsfuldhed)
    Jeg er nysgerrig efter at lære nye ting og udforske nye ideer. (Åbenhed for oplevelser)
    Du kan selv tage testen via denne hjemmeside.
    I studiet har forskerne analyseret svarene og krydstjekket data med deltagernes straffeattester for at kunne besvare spørgsmålet:
    Hvad kendetegner særligt de kriminelles personlighed?
    Tidligere dømte skiller sig ud i forhold til tre forskellige træk. Samtidig viser undersøgelsen, hvilke træk man i hvert fald ikke kan udpege en kriminel ud fra.
    Folk med en plettet straffeattest scorer generelt lavere på skalaerne for:
    Ærlighed-ydmyghed
    Samvittighedsfuldhed
    Emotionalitet
    Kriminelle er altså mindre ærlige og ydmyge, de er også mere tilbøjelige til at snyde andre. Måske knap så overraskende, anerkender Lau Lilleholt Harpviken:
    "Der er ikke nogen stor overraskelse, at man er mere tilbøjelig til at være dømt for en kriminel handling, hvis man generelt har lavere moralske standarder og er villig til at udnytte andre."
    Flertallet af kriminelle skiller sig ikke ud ved at have en ekstrovert personlighed. De er heller ikke mindre omgængelige end andre eller mere åbne for at prøve noget nyt.
    Så hvad gør dem til noget særligt rent personlighedsmæssigt?
    Mest overraskende for forskerne er de tidligere dømtes svar om deres egne følelser:
    "Man har længe haft en forestilling om, at kriminelle handlinger kan ses som et forsøg på at få afløb for svære følelser," siger Harpviken.
    Han henviser til forestillingen om den kriminelle som en, der er 'i sine følelsers vold'. Noget, man også kalder for 'den generelle belastningsteori' eller 'the general strain theory', hvor lovbryderen bliver set som en, der ikke kan styre sig selv og derfor reagerer impulsivt i ...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Arkæologer er mystificerede: Finder kæmpestor lædersko ved romersk fort

    Arkæologer er mystificerede: Finder kæmpestor lædersko ved romersk fort
    2025/07/04
    En lædersko på 32,6 centimeter svarende til en amerikansk størrelse 16 - eller skostørrelse 49, som vi kalder det i Europa - er blevet fundet i ruinerne fra et romersk fort i det nordlige England.
    Det skriver museet Vindolanda Charitable Trust i en pressemeddelelse.
    Det var under udgravningerne ved det romerske fort Carvoran i Northumberland, at arkæologerne begyndte at finde en masse sko fra de mennesker, der for 2.000 år siden levede i regionen.
    "Organiske fund som disse er noget af det mest værdifulde at finde på vores udgravningssteder," fortæller arkæolog Rachel Frame til mediet.
    De første 32 sko, der blev udgravet, virkede meget store, hvoraf 8 af de gamle sko havde en længde på 30 centimeter eller derover. Skoen på de 32,6 centimeter var dog den største, der blev fundet.
    Samtidig fandt arkæologerne også sko i andre størrelser og sko, der formodes at have tilhørt børn.
    Hvem skoene har tilhørt, og hvorfor nogle af skoene er så store, ved arkæologerne ikke.
    "Selv ud fra denne lille stikprøve, der er afdækket, er det tydeligt, at disse sko i gennemsnit er meget større end størstedelen af Vindolanda-samlingen," siger arkæolog Elizabeth Greene fra University of Western Ontario.
    Vindolanda-museet huser en samling af romerske fund omkring Hadrians mur.
    Og til trods for de store plader formodes det, at den gennemsnitlige skostørrelse var omkring 24-26 centimeter, fortæller forskerne, der også fortæller, at hver enkel udgravede sko giver et unikt indblik i den person, der bar den for små 2.000 år siden.
    "Det minder os om, at ikke alle i befolkningen var ens. Der var store variationer mellem regimenterne og menneskene, der arbejdede langs Hadrians Mur, kulturelle og fysiske," siger udgravningschef Andrew Birle.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Skanninger afslører, hvad psykopaters hjerner har til fælles

    Skanninger afslører, hvad psykopaters hjerner har til fælles
    2025/07/04
    Psykopater ser ud til at have fællestræk i deres hjernestruktur, som adskiller sig fra den øvrige befolkning.
    Det skriver ScienceAlert på baggrund af et nyt studie publiceret i European Archives of Psychiatry and Clinical Neuroscience.
    Den nye viden kan føre til bedre forståelse af psykopati - også kaldet dyssocial personlighedsstruktur - og være med til at give bedre behandlingsmuligheder.
    I undersøgelsen foretog forskerne hjerneskanninger af 39 mænd diagnosticeret med dyssocial personlighedsstruktur og sammenlignede dem med skanninger fra frivillige mænd uden diagnosen.
    Her fandt forskerne ud af, at der var signifikante reduktioner i visse områder i hjernen blandt de mænd, der var diagnosticerede, og som scorede særligt højt på impulsiv og antisocial adfærd.
    Reduktionerne var særligt tydelige i hjernebroen - den mellemste del af hjernestammen - samt thalamus, basalganglier og i den del af hjernebarken, der hedder insula.
    Det er nogle af de strukturer i hjernen, der styrer ufrivillige handlinger, og de er forbundne med følelsesmæssig bearbejdning, fortolkning af sensoriske informationer, motivation og beslutningstagning.
    Selvom studiet indikerer, at antisocial og impulsiv adfærd hos personer diagnosticeret med dysfunktionel personlighedsstruktur kan have fælles neurologiske træk, er studiet relativt småt.
    Derfor opfordrer forskerne også til, at der laves yderligere forskning på området, inden noget endegyldigt kan konkluderes.
    続きを読む 一部表示
    1 分