エピソード

  • Æg, smør og kød koster en formue: Her kommer forklaringen

    Æg, smør og kød koster en formue: Her kommer forklaringen
    2025/08/20
    Når du handler i supermarkedet er der flere varer, der er blevet markant dyrere de seneste par år.
    En bakke økologiske æg koster mellem 30 og 40 kroner. En pose kaffe kan komme helt op og koste en hundredmand, og en pakke smør koster 20-30 kroner.
    Også olivenolie, chokolade og kød er blevet markant dyrere de seneste fem år.
    Men hvorfor er der nogle varer, der er så påvirkede af inflationen og andre, der 'går fri'?
    Der er nogle helt konkrete årsager til prisstigningerne på vores elskede basisvarer, forklarer Henning Otte Hansen, der er forsker og seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
    Blandt årsagerne findes både toldkongen Trump, tørke, tilbagevendende influenza og en tarvelig pandemi.
    Lad os starte med et produkt, der både bruges til at panere fiskefilet, bage boller og kager: Ægget.
    "Priserne på æg er steget med 300 procent i USA og omkring 30 procent herhjemme. Det skyldes fugleinfluenza, der har ramt mange æggeproducenter i USA og har gjort, at op til en tredjedel af deres høns har måtte lade livet," forklarer Henning Otte Hansen.
    Der har altså været færre æg til rådighed globalt set, men samme efterspørgsel, hvilket har fået priserne til at stige.
    Derudover har et andet produkt, som høns er afhængige af for at kunne lægge æg, været ramt af prisstigninger, nemlig korn.
    "Ukraine var storeksportører af korn og hvedemel. Men på grund af Ruslands invasion af landet har de ikke kunnet opretholde eksporten af korn," fortæller Henning Otte Hansen.
    Samtidig har efterspørgslen på korn været højere end tidligere.
    "Vi har spist mere korn, end vi har haft på lager. Det skyldes, udover krigen i Ukraine, at afgrøderne i Europa har været dårlige på grund af varmere vejr grundet klimaforandringer, og at befolkningstilvæksten på kloden stiger. Det giver højere priser," siger fødevareeksperten.
    De sparsomme kornlagre og de mange syge høns påvirker hinanden.
    "Når prisen på korn stiger, stiger prisen på æg samtidig, fordi høns spiser korn. Så det er en dominoeffekt, og det er faktisk den mekanisme og sammenfaldet i prisstigninger, der kaldes inflation," forklarer Marcus Asplund, der er professor i økonomi på Copenhagen Business School.
    Et andet produkt, der også er skudt i vejret prismæssigt er olivenolie, der per liter i skrivende stund koster omkring 95 kroner (på tilbud!) på Nemlig.com.
    "De forhøjede priser skyldes tørke i Spanien, der har gjort, at mange oliventræer er gået ud," lyder det fra Henning Otte Hansen.
    I 2023 og 2024 var flere dele af Spanien ramt af ekstrem tørke, der også førte til restriktioner på, hvor meget vand, privatpersoner og landmænd måtte bruge dagligt.
    "Varmen påvirker selvfølgelig de her oliventræer, og den har ødelagt flere dele af olivenproduktionen. Og så står vi med stor efterspørgsel og færre produkter, og det giver prisstigninger," forklarer Marcus Asplund fra CBS.
    Det samme gælder kaffe, der også er påvirket af klimaforandringer. Det varme og våde vejr er nemlig skidt for kaffebuskene og deres udbytte i Sydamerika, hvor den største produktion foregår.
    "Klimaet medvirker også til høje priser på smør og mælk, fordi mange landmænd med malkekøer er usikre på fremtiden. Fremtidige afgifter på CO2-udledning kan gøre det urentabelt at investere i malkekvæg," forklarer Henning Otte Hansen fra KU.
    De høje priser på mejeriprodukter påvirker samtidig prisen på oksekød. Mange landmænd venter nemlig længere end vanligt med at sende deres malkekøer til slagtning, fordi efterspørgslen på mælk og smør er høj.
    Det gør, at der ikke er lige så meget oksekød i supermarkedets kølediske, og på den måde stiger prisen yderligere.
    Prisstigningerne har også fået ram på et andet og af mange særligt værdsat produkt: Chokolade.
    En plade Marabou koster pt 40 kroner hos discountkæden Rema1000.
    Den øgede pris skyldes endnu en ærgerlig omstændighed på kloden, nemlig forekomsten af en såkaldt 'cacao swollen shoot virus disease' også kendt som 'chokoladevirus'.
    Virussen inficerer kakaotræer...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • "Giver værdighed til udsatte": Dansk forsker hyldes og modtager fornem pris

    "Giver værdighed til udsatte": Dansk forsker hyldes og modtager fornem pris
    2025/08/20
    Det blev antropolog og seniorforsker Sine Plambech, som vinder Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris 2025.
    Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
    Sine Plambech, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), modtager prisen for sin formidlingsindsats omkring de nationale og globale udfordringer, der er tilknyttet migration, trafficking og sexarbejde.
    "Sine Plambech har en enestående evne til at omsætte sin forskning til gribende og billedlige fortællinger med en saglighed og pondus, der engagerer både fagfolk og lægfolk," udtaler Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i pressemeddelelsen.
    "Gennem hele sin forskerkarriere er hun lykkedes med at menneskeliggøre og give værdighed til udsatte skæbner i samfundet, som vi sjældent hører om. Det fortjener en stor hyldest."
    Med titlen som vinder af Forskningskommunikationsprisen følger en personlig hædersgave på 200.000 kroner.
    続きを読む 一部表示
    1 分
  • Overvægt ændrer hjernen: Derfor er varigt vægttab næsten umuligt, ifølge danske forskere

    Overvægt ændrer hjernen: Derfor er varigt vægttab næsten umuligt, ifølge danske forskere
    2025/08/20
    Mennesker med svær overvægt, der ønsker at tabe sig og holde en slank linje, ser i disse tider ud til at have to valgmuligheder:
    At tage slankemedicin som Wegovy, der påvirker hjernens trang til at proppe mad i munden.
    Eller at tælle kalorierne på tallerkenen og udstyre sig med en stålfast viljestyrke. På god gammeldags maner. Denne mulighed kan dog være forbundet med skuffelse.
    Slankekuren bliver måske overholdt. Men dagen efter den månedlange juicekur stopper, vender de gamle vaner tilbage.
    Forklaringen på dette kan findes i hjernen.
    Pointen fremfører et dansk forskerhold på baggrund en ny oversigtsartikel, hvor de har gennemtrawlet bunkevis af forskning i vægtregulering.
    "Hvis man kigger på studier med fokus på livsstilsændringer, er det færre end fem procent, som lykkes med at holde vægten nede på lang sigt," siger Valdemar Johansen, der er førsteforfatter til oversigtsartiklen og ph.d.-studerende på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
    Den lave succesrate for dem, der ikke lykkes med slankekuren, kan vi i stor stil give hjernen skylden for, forklarer Valdemar Johansen.
    Hjernen modarbejder nemlig vægttabet og er virkelig effektiv til det, lyder budskabet.
    Hjernen har systemer, der regulerer appetit og kropsvægt, og som ofte forsøger at bringe dig tilbage til den vægt, du havde, før du påbegyndte et vægttabsforløb, uddyber han.
    Det skyldes, at hjernens netværk og signalveje kan ændre sig fysisk, i takt med at vores vægt ændrer sig. Mekanismen kaldes også for 'neuroplasticitet':
    "Dét opsigtsvækkende er, at hjernens struktur faktisk ændrer sig, afhængigt af om kroppen er i energibalance eller ej," siger Christoffer Clemmensen, der er medforfatter til studiet og lektor på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
    Energibalance betyder helt simpelt, at kroppen får tilført lige så meget energi fra mad og drikke, som den bruger på at fungere og være aktiv.
    Ændringerne i hjernen påvirker, hvordan vi reagerer på mad og sultsignaler. Og de kan ikke bare 'slukkes' eller 'slettes', når vi ønsker at slanke os.
    Derfor giver forskerholdet med henvisning til den nye videnskabelige artikel ikke meget for opfordringerne til at tabe sig ved at kæmpe imod sine impulser og træne sin viljestyrke.
    Kim Ravnskjær, forsker i metabolisme og vægttab, er meget begejstret for forskerholdets nye oversigtsartikel. Han beskriver det som "en fornøjelse at læse" den.
    Selvom der længe har været fokus på hjernens rolle inden for forskningen, har det ikke været muligt at udlægge den i detaljer, som forskerne gør i den nye artikel.
    "Vi har vidst, at hjernen selvfølgelig spiller en rolle i både overvægt og vægttab," siger Kim Ravnskjær, der er lektor på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.
    "Men det sidste årti eller bare fem år er det gået rigtig stærkt med at forstå, hvad er det der sker i hjernen - helt ned på celleniveau med de forskellige cellers funktioner."
    På verdensplan lider omkring en milliard mennesker af svær overvægt, defineret ved et BMI over 30. I Danmark ligger tallet på cirka 20 procent af befolkningen. Det vil sige over en million mennesker.
    Tallene skyldes en kompleks kombination af genetik, vores moderne liv (miljø) og en hjerne, der er formet af evolution og tilpasset en helt anden tidsalder, forklarer Christoffer Clemmensen.
    Genetisk vil der være mennesker, som har tilbøjelighed til at få større kroppe, dermed også større behov for mad og er mere til fals for den kalorietunge mad.
    "Men for bare 50 til 100 år siden har vi ikke kunnet udfolde vores genetiske disposition for overvægt," siger Christoffer Clemmensen.
    Det var kun muligt for de få at spise sig så mætte og have et solidt energioverskud, så de blev overvægtige i fortidens samfund. Derfor blev overvægt for eksempel også anset som et tegn på rigdom.
    I det moderne samfund er der overflod af især energitætte og forarbejdede madvarer. Du mødes af duften af croissant, når du går forbi 7-Eleven, eller en pizzaslice med pepperoni, når pizzeriaet åbner dørene.
    Miljøet har altså æn...
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • Ingen kære mor: Spækhuggere lærer at drukne hinanden

    Ingen kære mor: Spækhuggere lærer at drukne hinanden
    2025/08/19
    En spækhuggerunge kæmper for at komme op til overfladen. Rundt om den svømmer resten af flokken tæt sammen og presser dens hoved ned under vandet. Ikke for sjov, men for at træne ungerne til at drukne store byttedyr.
    I klippet, der er en del af BBC One-programmet 'Parenthood', ser man en gruppe spækhuggere (Orcinus orca) træne i at jage verdens største dyr, blåhvalen (Balaenoptera musculus).
    Her lærer spækhuggermødre deres unger, hvordan man kan drukne et stort byttedyr. Det ser brutalt ud, men det er en vigtig læring, til når ungerne en dag skal kunne overleve i havet som toprovdyr.
    En ung spækhugger spiller rollen som bytte. Den lader sig omringe af de andre i flokken, som presser dens hoved ned under vandet, så den ikke kan trække vejret gennem sit blæsehul.
    De andre holder den nede i et stykke tid, før den får lov til at komme op og få luft igen.
    Senere i videoen ser man teknikken blive brugt i virkeligheden, hvor flokken forsøger at drukne en blåhval. Det er dog uklart, om de faktisk dræber det store pattedyr.
    Man har længe vidst, at spækhuggere kan drukne hvaler, men det er første gang, en af deres træningssessioner er blevet fanget på film, skriver den britiske avis The Times.
    Men ifølge forskere kan det dog snarere handle om underholdning frem for nød, når spækhuggere drukner hvaler.
    "De leger med hvaler, ligesom katte leger med deres bytte," siger Nancy Black, der er marinbiolog, til National Geographic efter at have optaget en gruppe spækhuggere angribe en blåhval tilbage i 2017.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Nyt fund slår tvivl om historiens måske største hærførers uovervindelighed

    Nyt fund slår tvivl om historiens måske største hærførers uovervindelighed
    2025/08/19
    En majdag i 334 f.v.t. modtog Alexander den Store en efterretning fra sine rekognosceringsstyrker om, at den persiske hær havde taget opstilling på den østlige side af floden Granikos i det nordøstlige Lilleasien. Efterretningen blev modtaget med lettelse.
    Alexander havde et par måneder forinden igangsat et storstilet persisk felttog, som han havde arvet fra sin fader, Filip II, og havde i de forudgående uger krydset Hellesponten uden mærkbar persisk modstand.
    Med de nye oplysninger satte Alexander kurs mod Granikos i kampberedt formation med ærindet om et hurtigt angreb.
    Men ved ankomsten konstaterede han, at perserne havde valgt den optimale position til en defensiv forsvarslinje: Floden var dyb, bredderne var høje, glatte og mudrede, og perserne var placeret i en bred frontlinje i en dominerende position på flodbredden.
    For en tid var der stilstand. Perserne afventede den mindste bevægelse fra Alexanders græsk-makedonske hær, og Alexander må her have afvejet sine muligheder.
    Iført sin rustning og hjelm fra det netop besøgte Athena-tempel ved Troja red han nogle gange frem og tilbage foran sin frontlinje.
    Hvad der skete herefter, er omdiskuteret.
    I starten af 2025 lokaliserede et forskningshold slagmarken for slaget ved Granikos i det nordvestlige Tyrkiet.
    På dette sted besejrede Alexander den Store i 334 f.v.t. perserne i deres første store, direkte konfrontation, og det var et verdenshistorisk vendepunkt af flere årsager.
    Slaget satte tonen for Alexanders efterfølgende felttog, da hans hær fik fodfæste på det persiske territorium, hvorfra de erobrede Østen og forårsagede Perserrigets fald.
    Sejren igangsatte også spredningen af den græske kultur, der skabte og formede det kulturelle og politiske landskab i de erobrede regioner de næste mange århundreder.
    Desværre er slaget notorisk svært at rekonstruere grundet det mangelfulde kildemateriale, der - alt afhængigt af, hvem vi følger - påvirker den måde, vi anskuer Alexander på som dristig hærfører og general.
    Her kan de nye fund hjælpe os med at skrælle nogle af datidens (politiske) lag af historiefortællingen og gøre os klogere på, hvad der egentlig skete.
    Det er ved Alexanders ankomst til Granikos, at de antikke kilder deler sig i to forskellige beretninger om slaget.
    Ifølge felttogets officielle hofhistoriker var der ingen tvivl. Alexanders næstkommanderende, den rutinerede general Parmenion, trådte frem - angiveligt på foranledning af hele den makedonske officerselite - og anbefalede Alexander at udsætte angrebet.
    Parmenions råd var at slå lejr for natten, og dernæst, ved daggry, krydse floden uhindret. Et angreb nu, anførte Parmenion, var yderst risikabelt for hele felttogets videre færd.
    Alexander, der øjensynligt var upåvirket af sin næstekommanderendes argumenter, afviste forslaget uden betænkningstid. En udsættelse var uforenelig med hans inderste natur, og ville ydermere forsyne perserne med en fornyet tro på deres egne evner.
    Alexander gennemtrumfede sin vilje, og orkestrerede dernæst et succesfuldt kavaleriangreb over floden, der hurtigt skabte et makedonsk brohoved (en del af fjendens territorium) på den østlige side.
    Hurtigt derefter begyndte den persiske flugt.
    Andre kilder har beskrevet et andet forløb. En historiker, der arbejdede i Alexandria i kølvandet på Alexanders død i 323 f.v.t., og som ikke skyldte ham noget, skrev, at den makedonske konge slog lejr for natten på den vestlige side af Granikos.
    Der var ingen dialog med Parmenion, men slaget forløb, som om Alexander fulgte rådet fra sin betroede general.
    Ved daggry krydsede han floden, og opsatte sin hær i kampformation, alt sammen inden et reelt persisk modsvar.
    Slaget udspillede sig nu i åbent terræn, og med en større og stærkere makedonsk falanks var persernes oprindelige terrænmæssige fordel nu udlignet.
    Snart begyndte den persiske frontlinje at bryde sammen, og hurtigt derefter stod Alexander tilbage som sejrherre.
    At forstå hændelsesforløbet ved Granikos er vigtigt, fordi valget af kildetraditi...
    続きを読む 一部表示
    12 分
  • Hvad nu hvis … der kommer en zombie-invasion?

    Hvad nu hvis … der kommer en zombie-invasion?
    2025/08/19
    Hvordan ville verden se ud efter en zombie-apokalypse? Hvad ville der ske, hvis mennesket havde udviklet selvtænkende robotter? Eller hvordan ville livet være, hvis staten overvågede alt, vi gør, hvor end vi er?
    Det er bare nogle få eksempler på science-fiction-genrens hovedspørgsmål: Hvad nu hvis?
    Faktisk er det spørgsmål også et, vi benytter, når vi laver videnskab. Hvad sker der, når æblet falder ned fra træet? Eller hvad kan vi forvente, der sker i kroppen, når vi indtager denne type medicin?
    Her er statistikkens videnskab ikke nogen undtagelse. Spørgsmålene ser bare lidt anderledes ud ved første øjekast.
    Men hvordan fungerer den statistiske videnskab overhovedet?
    Det er jo ikke sådan, at statistikeren sidder i et laboratorium og udfører forsøg. Statistikeren render heller ikke rundt i felten og indsamler observationer, der kan ligge til grund for en videnskabelig teori.
    Jo, måske sidder statistikeren af og til i solen og stirrer op i trækronerne, men egentlig handler den statistiske metode i bund og grund om at besvare et spørgsmål på baggrund af et foreliggende datamateriale.
    Deri ligger ikke mindst at sætte tal og ord på den usikkerhed, der skal tilknyttes svaret på spørgsmålet.
    For på grund af tilfældighed i lige netop det datamateriale, vi har fået adgang til, er der en tilfældighed til stede, som statistikeren må tage højde for.
    Det er en abstrakt tilfældighed, som vi må tænke os til. Vi får nemlig ikke lov til at se flere datasæt fra præcis samme grundpopulation.
    Den usikkerhed kan have stor betydning for, hvad konklusionen bliver på et forskningsspørgsmål.
    Sci-fi-tankegangen kommer især i spil, når vi statistikere skal forsøge at besvare vores forskningsspørgsmål.
    Det gør vi ved at afgøre, om vi skal forkaste eller acceptere det, vi kalder en nulhypotese.
    En nulhypotese er det statistiske greb, vi bruger til at besvare det spørgsmål, vi egentlig er interesserede i.
    En læge kan for eksempel lave et studie, der skal undersøge, om en ny behandling har gavnlig effekt på blodtrykket.
    På baggrund af sin lægelige faglighed fremsætter han eller hun hypotesen, at behandlingen har en gavnlig virkning for de patienter, der bliver undersøgt.
    I statistikken vender vi den hypotese om og fremsætter i stedet nulhypotesen - i dette tilfælde ville nulhypotesen lyde: Behandlingen har ingen effekt.
    Eller - med andre ord - personer, som tager den nye behandling, og personer, som ikke gør, har forventeligt samme blodtryk.
    Afviser vi den nulhypotese, ja, så er der statistisk signifikant evidens for, at der er en effekt af behandlingen.
    Og hvad har det så med science-fiction at gøre? Jo, når vi fremsætter en nulhypotese, så siger vi egentlig: Hvad nu hvis nulhypotesen faktisk er sand? Hvordan kan vi så forvente, at verden vil se ud?
    Det er her statistikerens science-fiction-historie begynder at udfolde sig.
    I vores eksempel fra før vil det betyde, at personer, som får behandlingen, og personer, som ikke får behandlingen, har samme forventede blodtryk.
    Og dét er noget, vi kan forsøge at undersøge i data. Helt konkret kigger vi på de to grupper - dem, der får medicin, og dem, der ikke gør - og måler på en eller anden måde, om de ser ens ud på deres blodtryksmålinger. Den måling, vi laver, kaldes en teststørrelse.
    Teststørrelsen er et tal, som i grove træk angiver, hvor forskelligt de to grupper opfører sig. Det kunne i dette tilfælde være forskellen på det gennemsnitlige blodtryk i de to grupper.
    Men hvordan ved man, hvad der svarer til 'meget forskelligt', og hvad der svarer til 'ikke særlig forskelligt'?
    For som vi allerede har været inde på, så er der tilfældighed i vores data, som gør, at de to grupper aldrig vil se helt ens ud, når der ligger et datasæt på bordet foran os.
    Her kan vi lave, hvad der hedder en ombytningstest. I en ombytningstest leger vi netop, at nulhypotesen er sand, altså at de to behandlingsgrupper faktisk har præcist samme forventede blodtryk. Med de regler, der er i den leg, er personerne i de to behandlingsgrup...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Nyt i kampen for CO2-reduktion: Kalksten kan halvere skibsfartens udslip

    Nyt i kampen for CO2-reduktion: Kalksten kan halvere skibsfartens udslip
    2025/08/19
    Skibet er ladet med … kalksten.
    Og kalksten kan være endnu en metode til at nedbringe vores CO2-udslip, som er afgørende for at bremse den globale opvarmning, skriver amerikanske forskere i et nyt studie.
    Ved at lade skibe hælde kalksten ned i havet, kan man fjerne CO2 fra atmosfæren hurtigere.
    Hvis alle skibe i havet gjorde det, kan man potentielt reducere 50 procent af CO2-udledninger i skibsfarten, skriver forskerne.
    Seniorforsker Jørgen Bendtsen fra GLOBE Institute på Københavns Universitet mener, at resultaterne viser gode takter.
    "Studiet viser, at der faktisk er løsninger på at reducere CO2'en," siger han til Videnskab.dk.
    Hvordan kan man redde klimaet ved at hælde mineraler ned i havet?
    Havet er med til at fjerne CO2 fra atmosfæren og optager faktisk 25 procent af den CO2, vi mennesker udleder. Det er en naturlig proces i dets kulstofskredsløb. Men i studiet foreslår forskerne en måde at fremskynde den proces, nemlig ved at ændre på kemien i havets overflade.
    Ved at laste skibe med kalksten vil man i en reaktor blande det med CO2 fra skibenes udstødningsgas og lade det forvitre i havvandet.
    Dermed får man frigivet en masse kalk i havet, hvilket hjælper på havets evne til at suge CO2 ud af atmosfæren.
    "Hvis vi kan øge hastigheden, hvormed CO2 i atmosfæren kommer ned i havet, så kan vi reducere CO2-aftrykket," siger Jørgen Bendtsen.
    I et eksperiment simulerede forskerne en handelsrute i Stillehavet. 12 store containerskibe om dagen skulle dumpe 12 containere fyldt med kalksten ned i havet.
    Ved at gøre det vil man langs den simulerede rute kunne reducere skibsfartens CO2-udledninger med 50 procent, skriver forskerne.
    "Men det her er kun for én skibslinje. Vi mangler at se den samlede effekt, hvis det her skaleres op på global skala," siger Jørgen Bendtsen.
    Samtidig bør skibsindustrien fortsætte med at udvikle mere klimavenlige alternativer til fossilt brændstof, hvis den nye løsning skal have afgørende betydning, mener han.
    Det er rigtig interessant, når denne type løsninger kommer på bordet, siger Jørgen Bendtsen.
    Alligevel har han nogle forbehold.
    Forskerne nævner intet om omkostningerne, og det kan være dyrt at installere den slags systemer på alle skibe i havet.
    I studiet skriver forskerne også, at de kemiske ændringer i havet potentielt kan påvirke havmiljøet.
    "Man bliver nødt til at undersøge nærmere, om der er nogle konsekvenser for havets økosystemer," siger forskeren.
    Når havet optager CO2 hurtigere, sker der også det, som er blevet kaldt klimakrisens "onde tvilling", nemlig en forsuring: Havets pH-værdi falder, så havet bliver mere surt.
    I takt med at vores CO2-udledninger er steget, er havets forsuring steget med 26 procent de sidste 250 år.
    Det kan have konsekvenser:
    Hvis havet bliver for surt, kan det skade koralrev, skaldyr, plankton og andre organismer i havets økosystem, så de ikke kan danne kalkskeletter og dermed fjerne kulstof fra havoverfladen.
    Men når man hælder kalksten i havet, er man med til at skrue ned for havets forsuring.
    "Så det er faktisk en plusside af deres teknologi her," siger Jørgen Bendtsen.
    Når havet optager mere CO2 som følge af den nye teknologi, kan effekten på forsuringen være forholdsvis lille, forklarer han.
    Et modargument til denne form for løsning kunne være, at vi mennesker er i gang med at ændre på naturen, havets kemiske sammensætning, for at havet kan tage noget af vores affald. Hvad tænker du om det?
    "Principielt er jeg helt på linje med det," svarer Jørgen Bendtsen:
    "Men problemet er bare, at det er vi allerede i gang med. Vi er allerede ved at påvirke økosystemerne meget alvorligt over hele kloden. Så det her er et forsøg på, at det skal gå i en lidt anden retning."
    Den nye teknologi er altså en måde, som forskere har vist, hvordan man succesfuldt kan reducere CO2. Men det er stadig vigtigt at tage højde for de mulige miljømæssige konsekvenser, siger forskeren afslutningsvis.
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • Tre gode grunde til at træne i naturen

    Tre gode grunde til at træne i naturen
    2025/08/18
    Fornemmelsen af det lune solskin, vinden der rusker i træerne og den ujævne skovbund under dine sko. Det føles helt anderledes end at træde op på et løbebånd i et fitnesscenter med aircondition, maskiner og vægte, der altid sættes lidt for hårdt ned.
    Begge dele kan få pulsen op, men træning i naturen giver en særlig oplevelse, både fysisk og mentalt. I Danmark er mange vant til at træne indendørs, især i de kolde og våde måneder. Det er praktisk og forudsigeligt. Men hvad sker der, hvis vi flytter træningen ud?
    I min ph.d. har jeg netop undersøgt virkningen af at træne ude i det fri, som en del af et stort landsdækkende projekt med udendørs holdtræning for mennesker med gigt.
    I projektet deltog mange partnere, herunder Gigtforeningen, DGI, PROgrez, forskere, fysioterapeuter og ikke mindst frivillige instruktører. Projektet er finansieret af TrygFonden.
    Selvom projektet primært henvendte sig til mennesker med gigt, viser erfaringerne, at udendørs træning kan være relevant for os alle. Herunder får du tre gode grunde til at flytte din træning ud i det fri.
    Træning i naturen kan være alt fra en rolig gåtur til målrettet fysisk træning i skov, på strand eller i byernes parker.
    Det kan være planlagte øvelser eller mere uformelt som at cykle til et grønt område og lave et par øvelser, mens børnene leger.
    Træningen kan have fokus på det fysiske, som styrke, puls og balance, det mentale, som at sanse og opleve omgivelserne, eller en kombination af begge dele.
    Mange af os bevæger os allerede i naturen i større eller mindre grad, fra små øvelser i grupper til cykelturen gennem parken til arbejde eller løbeturen i skoven.
    Naturens særlige indvirkning på os, og hvordan den spiller sammen med fysisk aktivitet, er stadig noget forskere undersøger.
    De undersøgelser der er blevet lavet af udendørs træning er meget forskellige og svære at sammenligne, for de handler både om forskellige træningsformer med varierende intensitet, foregår i forskellige omgivelser og omfatter mange forskellige målgrupper.
    Eksempelvis har man ikke så meget viden om, hvorvidt udendørs træning vil virke motiverende for dem af os, der ikke får helt nok motion i hverdagen.
    Det er blandt andet derfor vi lavede projektet om udendørs holdtræning, som blev oprettet 50 forskellige steder i Danmark, hvor der blev trænet én gang om ugen i 12 uger.
    Frivillige instruktører guidede små hold med øvelser, der inddrog naturen aktivt gennem træstammer som balancebomme, bænke til step-ups og grusstier til intervalgang.
    Der blev også lavet enkle mentale øvelser som stille gåture uden samtale eller vejrtrækningsøvelser, hvor man fokuserede på at sanse omgivelserne.
    Selvom den eksisterende forskning er sparsom, så kan vi se på tværs af studierne, at struktureret udendørs træning kan forbedre både livskvalitet, fysisk funktion og vores mentale sundhed.
    Mange oplever mere energi og mindre stress, og det gælder både for mennesker med sygdom og for raske. Naturen giver en variation, som et fitnesscenter sjældent kan tilbyde: ujævne underlag, skiftende lys, vind og temperatur.
    Det gør, at kroppens sanser, balance og funktion bliver udfordret på en anden måde med større variation, og samtidig giver det en følelse af frihed og plads.
    Her får du tre gode grunde til at træne udendørs, uanset om du er vant til at løbe, går i fitnesscenter eller er helt ny i forhold til regelmæssig motion.
    Mange kan nok genkende, at det kan være svært at finde motivationen til at træne, især hvis man forbinder træning med pligt og tunge maskiner.
    At træne udenfor kan føles mindre forpligtende. Man kan starte med en gåtur, et par lette øvelser på en bænk eller nogle simple balanceøvelser på et fortov eller en sti.
    Interviews med deltagerne viste, at de oplevede naturen som et trygt og imødekommende sted at træne.
    Det føltes ikke som at starte på et krævende træningsprogram, men mere som en behagelig aktivitet, man havde lyst til at gentage.
    Denne oplevelse gjorde det lettere at komme i gang og fastholde en god va...
    続きを読む 一部表示
    5 分