エピソード

  • Urgamle molekyler skal hjælpe i kampen mod antibiotikaresistens

    Urgamle molekyler skal hjælpe i kampen mod antibiotikaresistens
    2025/01/23
    Har du prøvet at få infektion i et sår eller døjet med betændelse? Så er du formentlig blevet behandlet med antibiotika. Men antibiotika er ved at miste sin virkning på nogle bakterier.
    Faktisk ser man, at alle de mest almindelige bakterier, der medfører sygdom hos mennesker, samlet set er blevet mindre følsomme over for antibiotika.
    Ifølge FN kan der i 2050 være op til 10 millioner mennesker, der årligt dør af bakterieinfektioner, som er resistente over for medicin. Hvad kan vi gøre for at forhindre det?
    Det spørgsmål arbejder jeg med i min forskningsgruppe på Roskilde Universitet. Og i denne artikel vil jeg forklare, hvordan vi forsøger at bidrage til at løse problemet.
    Den medicinske revolution startede for alvor med Sir Alexander Flemings opdagelse af penicillin, som siden er blevet brugt til behandling af bakterielle infektioner.
    Penicillin virker ved at hæmme krydsbundne polymerkæder af sukker med små peptidkæder, der ellers vil danne et solidt lag, der omslutter bakteriecellen.
    Laget af peptidoglykan beskytter bakteriens cellemembran med et dobbelt lag af fedtsyrer mod ydre miljøpåvirkninger. Polymerlaget findes i alle bakterier, men ikke i vores celler, hvilket betyder, at penicillin er en specifik gift, der kun hæmmer vækst af bakterier.
    Introduktion af penicillin har derfor haft en eventyrlig betydning for folks helbred, vores evne til at udføre komplekse operationer og behandle kræft ved immunterapi.
    Kort efter introduktionen af penicillin blev der også opdaget en række nye antibiotika fra andre kilder. Enkelte forskere mente naivt nok, at kampen mod patogene bakterier - det vil sige bakterier, der kan føre til sygdom - var vundet.
    Alexander Fleming havde dog allerede advaret om, at til trods for penicillins evne til specifikt at hæmme bakterievækst så var der også bakterier, der over tid ville tilegne sig evnen til at modstå penicillins effekt.
    Det skyldes evolution, som er et resultat af tilfældige genetiske ændringer (mutationer), der opstår, når en celle deler sig. Da bakterier reproducerer sig op til to gange i timen, vil effekten af disse mutationer kunne observeres relativt hurtigt.
    Nogle mutationer vil føre til, at bakterien dør, mens andre mutationer vil give den et genetisk fortrin. Når bakteriecellen vokser og deler sig, skal der laves store mængder af det beskyttende peptidoglykan-lag.
    Der er et specifikt molekyle i bakterien, en slags brobygger, der hjælper til med at krydsbinde polymerkæderne. Denne brobygger kan også binde penicillin, og på den måde klarer den ikke længere at udføre sit normale arbejde. Dermed bliver peptidoglykan-laget ikke dannet, og bakterien dør.
    Spontane mutationer kan ændre strukturen på brobygger-molekylet, så det ikke længere kan binde penicillin, og dermed vil bakterien overleve. Bakterien har udviklet resistens.
    I tillæg til denne type resistens kan resistens-gener eller grupper af gener flyttes mellem bakterier. På den måde kan man få dannet bakterier, der er resistente mod en række antibiotika. Det er de såkaldte multiresistente bakterier, eller superbakterier.
    Kort sagt vil brug af antibiotika føre til udvikling af resistens. Hvis man fjerner brugen af et specifikt antibiotikum, vil resistensen derfor gå tabt over tid.
    Dog er det med antibiotikaresistens som med renten: Den hæves hurtigt, men justeres meget langsomt ned igen. Men det er ikke kun brug af store mængder antibiotika, som er problematisk.
    Generelt anses forkert brug af antibiotika som den største udfordring og faktor, der driver udviklingen af resistens.
    Til trods for at vi er relativt dygtige til at bruge små mængder antibiotika og følge lægens anbefalinger om dosering og tid i Nordeuropa, henter vi årligt nye eksotiske multiresistente bakterier med hjem til Danmark fra vores dejlige ferier i udlandet.
    Derfor er bredspektret antibiotikaresistens et voksende problem i samfundet.
    Det er derfor yderst vigtigt at opretholde et fokus på at fremskaffe nye antibiotika til fremtiden. I den forbindelse er antimikro...
    続きを読む 一部表示
    8 分
  • På 'trip' med anoreksi: Nyt forsøg tester psykedelisk terapi på særligt sårbare

    På 'trip' med anoreksi: Nyt forsøg tester psykedelisk terapi på særligt sårbare
    2025/01/23
    For første gang i Danmark vil man forsøge at behandle anoreksi med en både lovende og kontroversiel metode: Psykedelisk terapi.
    Det fortæller en af forskerne bag et nyt forskningsprojekt til Videnskab.dk.
    "Vi ved, at anorektikere sidder fast i de samme tankemønstre, og vi vil derfor teste, om vi kan ruske op i mønstrene og øge effekten af psykoterapi ved at tilsætte et psykedelisk stof til behandlingen," siger Oliver Hovmand, læge og postdoc ved Psykiatrien i Region Sjælland.
    Projektet er netop blevet sikret finansiering. Det begynder derfor i slutningen af 2025 og får i alt 62 deltagere; typisk voksne med flerårige sygdomsforløb, som uden større succes har modtaget flere andre behandlinger.
    "Det er et kontroversielt projekt," siger Oliver Hovmand og anerkender, at man "udsætter en gruppe særligt sårbare patienter for en relativ uprøvet behandling".
    Til gengæld, fremhæver han, så findes der større studier og gode, sikre erfaringer med psykedelisk terapi mod andre lidelser med lignende symptomer: depression, angst og OCD, som også er kendt for rigide tankemønstre, som er svære at bryde ud af.
    Så måske er der også et potentiale i forhold til anoreksi?
    De kommende forsøg er kontrollerede og hviler på erfaringer fra lignende studier.
    Man forsøger for eksempel at undgå en velkendt bias ved psykedelisk terapi; at mange både har høje forventninger til effekten af behandlingen, og at de samtidig nemt kan regne ud, om de har fået det aktive stof eller ej, fordi den psykedeliske effekt er så mærkbar, som den er.
    Efter screening og grundig forberedelse vil halvdelen af deltagerne få to sessioner med en middel til høj dosis (25 milligram) af stoffet psilocybin (kendt fra psykedeliske svampe). Her vil de kunne opleve ændringer af deres sanser og tanker, og håbet er, at det kan lindre deres symptomer, hvis oplevelserne bliver ledsaget af terapi både før og efter sessionerne.
    Den anden halvdel af patienterne vil få en så lav dosis af stoffet (3 milligram), at de formentlig ikke vil opleve markante effekter, og undervejs vil alle deltagerne modtage den samme form for psykoterapi og blive spurgt ind til deres forventninger til forsøget.
    "På den måde forsøger vi at placebokontrollere effekten af psykedelisk terapi," fortæller Oliver Hovmand.
    Noget, som psykedelisk forskning har fået kritik for ikke at gøre i tilstrækkelig grad.
    Forsøgene kommer til at foregå i "rolige omgivelser" på det psykiatriske hospital i Vordingborg. I et lokale med friske blomster, kunst på væggene og i en blød seng, hvor patienten vil få det psykedeliske stof med behagelig musik i ørerne og bind for øjnene.
    Inden for psykiatrien kan det virke som et ret alternativt setup. Men de 'bløde' rammer er efterhånden blevet standard inden for psykedelisk forskning, fortæller Oliver Hovmand, som blandt andet har skrevet en videnskabelig bog med titlen 'Psykedelisk Medicin'.
    "Vi kan se mange tegn på, at effekten af psykedelisk terapi er afhængig af andre faktorer end lige præcis det psykedeliske stof," siger han og henviser til begreber som 'set and setting':
    "Vi ved, at indretningen af terapirummet er vigtig for en god effekt af behandlingen. Vi ved, at det er vigtigt, hvordan patienten har det," siger han og understreger, at deltagerne i forsøget gennemgår en grundig screeningsproces, som skal forhindre skadevirkninger.
    For eksempel frasorterer man patienter, som er særligt selvmordstruede eller har en historik med psykose, enten i deres egen journal eller i familien.
    Med disse forholdsregler er der begrænset, men gode erfaringer.
    Et amerikansk pilotstudie fra 2023 med 10 voksne kvinder har vist, at det er "sikkert" at give anorektikere terapi med psykedelika. Deltagerne øgede ikke umiddelbart deres BMI-tal, men de oplevede generelt en "øget livskvalitet" samt mindre angst og bekymring over deres vægt.
    Og så er der alle de større, kontrollerede forsøg med andre psykiske lidelser, hvor psykedelisk terapi har vist sig at have en positiv effekt, tilføjer Oliver Hovmand.
    Men hvor...
    続きを読む 一部表示
    8 分
  • Global tendens: Mænd er vokset dobbelt så meget som kvinder

    Global tendens: Mænd er vokset dobbelt så meget som kvinder
    2025/01/22
    Mænd med markant vokseværk. Længere kroppe, større muskler, rundere vomme.
    Det er det primære fund i et nyt studie af menneskekroppens fysiske udvikling over tid, bragt i tidsskriftet Biology Letters. Det skriver The Guardian.
    Forskernes analyse hviler primært på tal fra Storbritannien, men de har set på fysiologisk data fra i alt 69 lande, som de har sammenholdt med det såkaldte Human Development Index (HDI). Et indeks, der måler forbedringer af levevilkår i form af bedre uddannelse, indkomst og adgang til mad.
    Og her skiller mændenes fysiologiske tal sig ud ved at vokse dobbelt så meget som kvindernes i perioden fra år 1900 til 2022.
    Hver gang HDI-indekset er steget med 0,2 point, er mænd i gennemsnit blevet 4 centimeter højere og 6,5 kilo tungere. Til sammenligning er kvinder ved tilsvarende stigning i stigning i forbedring af levevilkår kun vokset med 1,7 centimeter og 2,7 kilo.
    Studiet byder ikke på nogen årsagsforklaring, men forskerne lægger flere hypoteser frem for The Guardian - for eksempel om kvinders seksuelle præferencer og en forskel i adfærd mellem kønnene.
    De peger blandt andet på et tidligere studie, som indikerer, at kvinder foretrækker høje mænd, mere end at mænd foretrækker lave kvinder. Tendenser indenfor partnervalg skævvrider altså den fysiske udvikling i kraft af evolution og naturlig selektion.
    Desuden ser mænd ud til at hoppe mere med på en historisk tendens til at spise mere fedtholdig mad, mens kvinders graviditeter omvendt kræver energi, som deres kroppe dermed ikke kan bruge til at vokse i samme takt som mændene.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • 300.000 år gammel kinesisk kat var muligvis verdens mindste

    300.000 år gammel kinesisk kat var muligvis verdens mindste
    2025/01/22
    Dybt i den kinesiske Hualongdong-grotte har forskere fundet et fossil af en nyopdaget katteart, der har fået det latinske navn Prionailurus kurteni.
    Det skriver Live Science på baggrund af et studie, som er udgivet i tidsskriftet Annales Zoologici Fennici.
    Fossilet fra den nu uddøde katteart vurderes at være op mod 300.000 år gammelt, og ifølge forskerne er det muligvis den mindste katteart, der nogensinde er fundet.
    Katten har haft en størrelse, hvor den potentielt kunne ligge i en menneskelig håndflade, skriver BBC Wildlife.
    Prionailurus er en slægt inden for kattefamilien (Felidae) og består af en række leopardlignende asiatiske vildkatte, som stadigvæk eksisterer i det sydlige Asien.
    De leopardlignende vildkatte ligner dog typisk mere huskatte, som ifølge Live Science har en gennemsnitslængde på 70 cm og en gennemsnitsvægt på to kilo.
    Fossilet, som forskerne har arbejdet ud fra, er et forstenet fragment af kattens underkæbeknogle, der stadigvæk havde to tænder i sig.
    Ud fra fossilet vurderer forskerne, at fortidskatten var væsentlig mindre end de huskatte, vi er vant til at se.
    "Den (katten) kan sammenlignes med den mindste nulevende kat på omkring et kilo," fortalte studiets hovedforfatter, Oigao Jiangzuo, der forsker i forhistoriske pattedyr på det kinesiske videnskabsakademi (CAS), til Live Science.
    I dag er en af de mindste kattearter den rustplettede kat (Prionailurus rubiginosus) med en vægt på mellem 1,1 kg og 1,4 kg og en længde på 35 cm og 48 cm.
    Men det er ifølge forskeren sandsynligt, at den nyfundne kat var endnu mindre.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Snart kan du tage på astrofestival og opleve universet fra Rundetårn

    Snart kan du tage på astrofestival og opleve universet fra Rundetårn
    2025/01/22
    Vil du høre mere om rumvikinger? Eller spise dig gennem Solsystemet?
    Så skal du læse med her.
    Snart bliver Rundetårn omdrejningspunkt for en lang række arrangementer med fokus på universet - formidlet gennem videnskab og kultur.
    Den 7. februar åbner astrofestivalen KOSMOS, som netop finder sted i det gamle midtpunkt i dansk astronomihistorie.
    Det skriver Rundetårn i en pressemeddelelse.
    På festivalen kan man få lov til at udforske foredrag med spændende astrofysikere som David Arge Klevanger, der fortæller om de biologiske fund, han og kolleger har fundet på Mars.
    Du kan også høre mere om, hvordan vikingeskibe var datidens rumskibe hos astrofysikerne Christina Toldbo, Jophiel Wiis og marinarkæolog Daniel Dalicsek.
    Hvis du vil have en visuel oplevelse, kan du også se en udstilling af Jakob Arthur Andersens astrofotografier i Bibliotekssalen og høre om, hvordan han tager sine billeder om natten.
    Er du mere til en interaktiv og sanselig oplevelse, kan du få lov til at smage på Solsystemet med madkunstner Tine Galatius og astrofysiker Tina Ibsen, som guider dig gennem en menu inspireret af vores solsystems planeter.
    Festivalen overlapper med Kvindernes Internationale Kampdag, og derfor kan du markere den 8. marts med arrangementet 'Kvinder i Fysik'. Dagen byder både på meet and greet med astrofysiker Anja C. Andersen, videnskabsworkshop for piger og kvinder og en talk om Danmarks første kvindelige astronom.
    Astrofestivalen Kosmos har også tilbud til de helt små, hvor de kan løse opgaver i Sneglegangen eller se himmelske objekter fra Observatoriet.
    Festivalen løber af stablen den 7. februar til den 21. marts. Flere af arrangementerne kræver en billet.
    Du kan læse mere om festivalen og se det fulde program på Rundetårns hjemmeside.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Trumps bølge af præsidentielle dekreter kan ende med at blive omstødt af domstolene

    Trumps bølge af præsidentielle dekreter kan ende med at blive omstødt af domstolene
    2025/01/22
    Før sin indsættelse som USA's 47. præsident lovede Donald Trump at udstede omkring 100 præsidentielle dekreter, når han igen sad i stolen i det ovale kontor.
    Dekreterne, som på engelsk kaldes 'executive orders', nulstiller regeringens politik for alt fra håndhævelse af immigration til initiativer på diversitetsområdet og miljølovgivning. De har også til formål at undergrave Joe Bidens præsidentielle eftermæle.
    Trump er ikke den første amerikanske præsident, der udsteder et præsidentielt dekret, og han vil bestemt heller ikke være den sidste.
    Min egen forskning viser, at præsidentielle dekreter har været en grundpille i amerikansk politik - dog med en række begrænsninger.
    Dekreterne er befalinger eller påbud udstedt af en regering eller et statsoverhoved. De bruges især om beslutninger, som træffes af et forvaltningsorgan for eksempel en regering, uden om den lovgivende forsamling.
    Selvom den amerikanske forfatning tydeligt formulerer velkendte præsidentielle værktøjer som vetoer og udnævnelser, kommer den virkelige udøvende magt ved at læse mellem linjerne.
    Præsidenter har længe fortolket klausulerne i den amerikanske forfatnings Artikel 2 - som "den udøvende magt skal være tillagt en præsident", og "han skal sørge for, at lovgivningen trofast overholdes" - giver dem total myndighed til at håndhæve loven gennem den udøvende magt ved hjælp af enhver taktik, strategi eller metode for at nå det ønskede mål.
    Det kan præsidenten gøre gennem præsidentielle dekreter, som er skriftlige påbud til statslige styrelser om, hvordan loven skal implementeres.
    Domstolene anser dem for at være juridisk gyldige, medmindre de er i strid med forfatningen eller eksisterende vedtægter.
    Præsidentielle dekreter giver ligesom andre unilaterale (som kun vedrører eller omfatter én af flere parter, red.) tiltag præsidenten mulighed for at føre politik uden om den almindelige lovgivningsproces. Det kan Kongressen, som er notorisk polariseret og fastlåst, så reagere på.
    Præsidentielle dekreter er unilaterale tiltag og handlinger, der giver præsidenten adskillige fordele samt mulighed for at gå forrest og handle alene i udformningen af politikken.
    Samtlige amerikanske præsidenter har udstedt præsidentielle dekreter, siden de først blev systematisk katalogiseret i 1905.
    I marts 2016 kritiserede daværende præsidentkandidat Donald Trump præsident Obamas brug af præsidentielle dekreter.
    "Præsidentielle dekreter dukkede pludselig op for nylig. Ingen havde hørt om præsidentielle dekreter. Men pludselig begynder Obama - fordi han ikke kunne få nogen til at give ham ret - at udstede dem løst til højre og venstre," sagde Trump, som tilføjede:
    "Så jeg vil afskaffe de fleste præsidentielle dekreter."
    Ikke meget i Trumps udtalelse holder vand.
    Obama underskrev færre dekreter end sine forgængere - i gennemsnit 35 om året. Trump udstedte i gennemsnit 55 om året.
    Stik imod hvad man ellers skulle tro, har præsidenterne gennem tiden gjort mindre brug af præsidentielle dekreter.
    Siden Anden Verdenskrig har præsidenterne udstedt markant færre dekreter om året - et gennemsnit på 59 - end deres forgængere før Anden Verdenskrig, som i gennemsnit udstedte 314.
    Præsidentielle dekreter er blevet brugt til alt fra rutinemæssig arbejdspladspolitik på føderalt niveau til det kontroversielle indrejseforbud fra 2017, der satte restriktioner for indrejse til USA for borgere fra visse lande.
    Dekreterne er blevet brugt til at administrere offentlige arealer, økonomien, den amerikanske pendant til statsforvaltningen og føderale entreprenører til respons på forskellige kriser som for eksempel Iran-gidsel-affæren og COVID19-pandemien.
    Præsidenterne bruger ofte dekreterne til at fremme deres vigtigste dagsordenpunkter ved at oprette arbejdsgrupper eller politiske initiativer og lede udformningen af lovgivningen og processen for formelt at omsætte love til en samlet politik.
    Hvorfor udsteder præsidenter ikke bare altid dekreter, når de tilsyneladende er et så magtfuldt politisk redskab? Ford...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Overdådig privat badeanstalt opdaget i Pompeji

    Overdådig privat badeanstalt opdaget i Pompeji
    2025/01/22
    Nedenunder flere meter af vulkansk sten og aske har arkæologer fundet en luksuriøs privat badeanstalt i Pompeji i Italien.
    Under en udgravning fandt man et 2.000 år gammelt badekompleks, der både består af varme og kolde rum, et stort bassin og smukke kunstværker, skriver BBC.
    Badehuskomplekset blev fundet i en stor villa, som blev dækket af vulkansk aske fra Vesuvs udbrud i år 79 e.v.t.
    Hvis man var heldig at få adgang til det imponerende badekompleks, kunne man først gå i et saunavarmt rum og tage et dyp i badet for så at ende i et 'frigidarium', det kolde rum, hvor 20-30 mennesker kunne køle af i et springbassin.
    "Der er kun få huse, der har et privat badekompleks, så det var virkelig kun for de rigeste af de rige," siger Gabriel Zuchtriegel, der er direktør for den arkæologiske park i Pompeji, til BBC og tilføjer:
    "Det her er kæmpe - det er måske det største private badekompleks i Pompeji."
    Arkæologerne mener, at badehuset kan have tilhørt en meget rig person, muligvis den indflydelsesrige politiker, Aulus Rustius Verus.
    Det enestående fund viser dog også skyggesiden af livet under Romerriget. Badehuset blev opvarmet af en stor ovn i et rum, hvor slaver skulle sidde og fodre ilden hele dagen.
    "Det mest kraftfulde fra udgravningerne er den slående kontrast mellem slavernes liv og de meget, meget riges liv," siger Sophie Hay, arkæolog i Pompeji, til BBC.
    続きを読む 一部表示
    1 分
  • Makabre hesteofringer i jernalderens moser kan være en myte

    Makabre hesteofringer i jernalderens moser kan være en myte
    2025/01/22
    Du ser det på motorvejen ved Lejre. En tavle, der gør opmærksom på, at her kan du opleve en historisk seværdighed.
    På tavlen er et hestekadaver sat op på pind i en mose. En skik, der er blevet selve symbolet på jernalderen.
    Problemet er bare, at der måske slet ikke blev ofret heste på pinde i jernalderens moser. En gennemgang af arkæologiske fund peger nemlig på, at de ikke stemmer overens med historieskrivningen.
    "Narrativet om hesteskindet på en pind er et stærkt brand for jernalderens offerskik igennem årtier. Men det gør det ikke mere rigtigt," lyder det fra Pernille Pantmann, ph.d. i forhistorisk arkæologi og museumsinspektør i arkæologi på Museum Nordsjælland.
    Pernille Pantmann står bag utallige udgravninger i moser og en forskningsartikel i tidsskriftet Gefjon, som bryder med det arkæologiske dogme, som har holdt ved siden 1950'erne til i dag.
    "Kontroversielt" kalder projektseniorforsker og ph.d. i arkæologi Laurine Albris fra Nationalmuseet den nye forskning. Men hun hilser den velkommen.
    "Jeg er helt enig med Pernille. Jeg har det faktisk sådan: 'Hvorfor har jeg ikke selv tænkt på det?' Mange af os arkæologer har nok ikke opdaget, at vi har tænkt ind i den samme boks, som nogle har sat op for mange år siden," siger hun.
    Mere forbeholden over for Pernille Pantmanns konklusioner er Lars Holten, der er direktør for Sagnlandet Lejre, hvor man kan opleve en genskabt offermose og et hesteskind på pind samt kranier af andre dyr sat på pinde.
    "Det er en noget ensidig arkæologisk vinkel, hun tolker komplekse fund fra. Ser vi på skriftlige, norrøne kilder (oldvestnordisk litteratur og kultur fra vikingetiden og middelalderen, hovedsagelig overleveret i håndskrifter, red.) som sagaer og tidlig middelalderlovgivning samt religionsvidenskabelige studier af eksempelvis shamanisme, er det bombastisk at hævde, at hesten ikke havde en særstatus," mener Lars Holten.
    Pernille Pantmann ved godt, at hendes forskning "vil irritere nogen":
    "Men det er ikke min mission at irritere flest muligt. Jeg vil gerne have, at vi husker på, at vores viden ændrer sig, at al videnskab udvikler sig, og det skal vores også," siger Pernille Pantmann, der regnes for en af Danmarks førende eksperter i mosearkæologi, hvilket i de kredse også har givet hende det kærlige tilnavn 'mosekonen'.
    Fejlopfattelsen af hestens status og ofringer af den i jernalderens moser er ifølge Pernille Pantmann opstået i 1957, hvor arkæolog Ole Klindt-Jensen fortolkede fundet Sorte Muld på Bornholm.
    Her fandt man et kranie og hove fra en hest i en nedgravning på tørt land, hvor det lå oven på andre dyr. At hesten lå øverst blev tolket, som at den var særligt vigtig.
    Som forklaring kiggede Ole Klindt-Jensen mod lignende fund fra Sibirien og en shamantromme med en illustration af et hesteskind hængt op på et stagesystem. Det talte ind i en allerede eksisterende opfattelse af, at hesten var det mest ophøjede dyr i den danske jernalder. Herefter opstod forestillingen om, at hesten blev sat på pinde og ofret i offermoser.
    Men der er ifølge Pernille Pantmann en række fejl i fortolkningen:
    Det fund, der skabte billedet af hesteofringer, var slet ikke relateret til en mose.
    Tolkningen af hestens placering var inspireret af en shamanistisk tromme fra Sibirien, som ikke havde relation til Skandinavien.
    Intet indikerer, at hesteskind med hoved og hove blev placeret på pæle i Danmark.
    Vådområder var ikke det eneste sted for offerhandlinger - de foregik også på tørt land.
    Hoved- og hovkombinationen, der er blevet forbundet med hesteofringer, er også fundet i relation til andre dyr.
    "Derfor er iscenesættelsen af et hesteskind på en stang en idé baseret på en række misforståelser, som vi bør stoppe med at gentage, da det forhindrer mere præcise fortællinger i at blive fortalt," mener Pernille Pantmann.
    Laurine Albris, der forsker i jernalderen, har selv arbejdet med Sorte Muld på Bornholm. Hun ser også på fundene med andre øjne, end Ole Klindt-Jensen gjorde.
    Efterfølgende fund har været med t...
    続きを読む 一部表示
    8 分