『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

このコンテンツについて

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • "Giver værdighed til udsatte": Dansk forsker hyldes og modtager fornem pris

    "Giver værdighed til udsatte": Dansk forsker hyldes og modtager fornem pris
    2025/08/20
    Det blev antropolog og seniorforsker Sine Plambech, som vinder Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris 2025.
    Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
    Sine Plambech, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), modtager prisen for sin formidlingsindsats omkring de nationale og globale udfordringer, der er tilknyttet migration, trafficking og sexarbejde.
    "Sine Plambech har en enestående evne til at omsætte sin forskning til gribende og billedlige fortællinger med en saglighed og pondus, der engagerer både fagfolk og lægfolk," udtaler Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i pressemeddelelsen.
    "Gennem hele sin forskerkarriere er hun lykkedes med at menneskeliggøre og give værdighed til udsatte skæbner i samfundet, som vi sjældent hører om. Det fortjener en stor hyldest."
    Med titlen som vinder af Forskningskommunikationsprisen følger en personlig hædersgave på 200.000 kroner.
    続きを読む 一部表示
    1 分
  • Overvægt ændrer hjernen: Derfor er varigt vægttab næsten umuligt, ifølge danske forskere

    Overvægt ændrer hjernen: Derfor er varigt vægttab næsten umuligt, ifølge danske forskere
    2025/08/20
    Mennesker med svær overvægt, der ønsker at tabe sig og holde en slank linje, ser i disse tider ud til at have to valgmuligheder:
    At tage slankemedicin som Wegovy, der påvirker hjernens trang til at proppe mad i munden.
    Eller at tælle kalorierne på tallerkenen og udstyre sig med en stålfast viljestyrke. På god gammeldags maner. Denne mulighed kan dog være forbundet med skuffelse.
    Slankekuren bliver måske overholdt. Men dagen efter den månedlange juicekur stopper, vender de gamle vaner tilbage.
    Forklaringen på dette kan findes i hjernen.
    Pointen fremfører et dansk forskerhold på baggrund en ny oversigtsartikel, hvor de har gennemtrawlet bunkevis af forskning i vægtregulering.
    "Hvis man kigger på studier med fokus på livsstilsændringer, er det færre end fem procent, som lykkes med at holde vægten nede på lang sigt," siger Valdemar Johansen, der er førsteforfatter til oversigtsartiklen og ph.d.-studerende på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
    Den lave succesrate for dem, der ikke lykkes med slankekuren, kan vi i stor stil give hjernen skylden for, forklarer Valdemar Johansen.
    Hjernen modarbejder nemlig vægttabet og er virkelig effektiv til det, lyder budskabet.
    Hjernen har systemer, der regulerer appetit og kropsvægt, og som ofte forsøger at bringe dig tilbage til den vægt, du havde, før du påbegyndte et vægttabsforløb, uddyber han.
    Det skyldes, at hjernens netværk og signalveje kan ændre sig fysisk, i takt med at vores vægt ændrer sig. Mekanismen kaldes også for 'neuroplasticitet':
    "Dét opsigtsvækkende er, at hjernens struktur faktisk ændrer sig, afhængigt af om kroppen er i energibalance eller ej," siger Christoffer Clemmensen, der er medforfatter til studiet og lektor på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
    Energibalance betyder helt simpelt, at kroppen får tilført lige så meget energi fra mad og drikke, som den bruger på at fungere og være aktiv.
    Ændringerne i hjernen påvirker, hvordan vi reagerer på mad og sultsignaler. Og de kan ikke bare 'slukkes' eller 'slettes', når vi ønsker at slanke os.
    Derfor giver forskerholdet med henvisning til den nye videnskabelige artikel ikke meget for opfordringerne til at tabe sig ved at kæmpe imod sine impulser og træne sin viljestyrke.
    Kim Ravnskjær, forsker i metabolisme og vægttab, er meget begejstret for forskerholdets nye oversigtsartikel. Han beskriver det som "en fornøjelse at læse" den.
    Selvom der længe har været fokus på hjernens rolle inden for forskningen, har det ikke været muligt at udlægge den i detaljer, som forskerne gør i den nye artikel.
    "Vi har vidst, at hjernen selvfølgelig spiller en rolle i både overvægt og vægttab," siger Kim Ravnskjær, der er lektor på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.
    "Men det sidste årti eller bare fem år er det gået rigtig stærkt med at forstå, hvad er det der sker i hjernen - helt ned på celleniveau med de forskellige cellers funktioner."
    På verdensplan lider omkring en milliard mennesker af svær overvægt, defineret ved et BMI over 30. I Danmark ligger tallet på cirka 20 procent af befolkningen. Det vil sige over en million mennesker.
    Tallene skyldes en kompleks kombination af genetik, vores moderne liv (miljø) og en hjerne, der er formet af evolution og tilpasset en helt anden tidsalder, forklarer Christoffer Clemmensen.
    Genetisk vil der være mennesker, som har tilbøjelighed til at få større kroppe, dermed også større behov for mad og er mere til fals for den kalorietunge mad.
    "Men for bare 50 til 100 år siden har vi ikke kunnet udfolde vores genetiske disposition for overvægt," siger Christoffer Clemmensen.
    Det var kun muligt for de få at spise sig så mætte og have et solidt energioverskud, så de blev overvægtige i fortidens samfund. Derfor blev overvægt for eksempel også anset som et tegn på rigdom.
    I det moderne samfund er der overflod af især energitætte og forarbejdede madvarer. Du mødes af duften af croissant, når du går forbi 7-Eleven, eller en pizzaslice med pepperoni, når pizzeriaet åbner dørene.
    Miljøet har altså æn...
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • Ingen kære mor: Spækhuggere lærer at drukne hinanden

    Ingen kære mor: Spækhuggere lærer at drukne hinanden
    2025/08/19
    En spækhuggerunge kæmper for at komme op til overfladen. Rundt om den svømmer resten af flokken tæt sammen og presser dens hoved ned under vandet. Ikke for sjov, men for at træne ungerne til at drukne store byttedyr.
    I klippet, der er en del af BBC One-programmet 'Parenthood', ser man en gruppe spækhuggere (Orcinus orca) træne i at jage verdens største dyr, blåhvalen (Balaenoptera musculus).
    Her lærer spækhuggermødre deres unger, hvordan man kan drukne et stort byttedyr. Det ser brutalt ud, men det er en vigtig læring, til når ungerne en dag skal kunne overleve i havet som toprovdyr.
    En ung spækhugger spiller rollen som bytte. Den lader sig omringe af de andre i flokken, som presser dens hoved ned under vandet, så den ikke kan trække vejret gennem sit blæsehul.
    De andre holder den nede i et stykke tid, før den får lov til at komme op og få luft igen.
    Senere i videoen ser man teknikken blive brugt i virkeligheden, hvor flokken forsøger at drukne en blåhval. Det er dog uklart, om de faktisk dræber det store pattedyr.
    Man har længe vidst, at spækhuggere kan drukne hvaler, men det er første gang, en af deres træningssessioner er blevet fanget på film, skriver den britiske avis The Times.
    Men ifølge forskere kan det dog snarere handle om underholdning frem for nød, når spækhuggere drukner hvaler.
    "De leger med hvaler, ligesom katte leger med deres bytte," siger Nancy Black, der er marinbiolog, til National Geographic efter at have optaget en gruppe spækhuggere angribe en blåhval tilbage i 2017.
    続きを読む 一部表示
    2 分
まだレビューはありません