• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • 著者： Videnskab.dk
  • ポッドキャスト

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

  • サマリー

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Videnskab.dk
    続きを読む 一部表示

あらすじ・解説

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
Videnskab.dk
政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
続きを読む 一部表示
エピソード
  • Sådan pustede Santa Ana-vinde til dødelige skovbrande i det sydlige Californien

    Sådan pustede Santa Ana-vinde til dødelige skovbrande i det sydlige Californien
    2025/01/10
    Da kraftige Santa Ana-vinde med vindstød af orkanstyrke fejede ned ad bjergene uden for Los Angeles spredte de brande til flere nabolag, der siden 7. januar har skabt skrækindjagende scener.
    Tusindvis af hjem og andre bygninger, herunder flere skoler, er brændt ned, og mindst fem personer døde. Myndighederne opfordrede mere end 180.000 indbyggere til at evakuere, da brandene var på deres højdepunkt. Men med så stærke vinde var der ikke meget, som brandmændene kunne gøre for at holde flammerne nede.
    Hvordan kunne det gå så galt?
    Santa Ana-vindene er tørre, kraftige vinde, som blæser ned ad bjergene mod den sydcaliforniske kyst. Hvert år er der i gennemsnit 10 tilfælde af Santa Ana-vinde i regionen, som typisk finder sted fra efteråret til januar.
    Når vejret er tørt, som det er lige nu, kan disse vinde blive en alvorlig brandfare.
    Santa Ana-vindene opstår, når der er et højtryk mod øst over ørkenområdet Great Basin, og et lavtrykssystem ud for kysten. Luftmasser bevæger sig fra højtryk til lavtryk, og jo større forskellen i trykket er, jo hurtigere blæser vindene.
    Topografien (terræn- og overfladeforhold, red.) spiller også en rolle.
    I takt med at vindene suser ned ad skråningen fra toppen af San Gabriel-bjergene, bliver de tørrere og varmere. Når vindene når det punkt, hvor den såkaldte Eaton-brand brød ud i Altadena-området 7. januar, er det ikke ualmindeligt, at de har mindre end 5 procents relativ luftfugtighed, hvilket betyder stort set ingen fugt.
    Kløfter kan også kanalisere vindene.
    Jeg boede tidligere i Altadena-området, og vi kunne have dage med tilfælde af Santa Ana-vinde, hvor der var stort set vindstille, der hvor vi boede, men et par gader væk ville vinden være ekstremt kraftig.
    Disse stærke og tørre vinde har hastigheder på op mod cirka 13,4 til 17,8 m/s. Men de kan være endnu kraftigere. Vindstødene i begyndelsen af januar 2025 blev opgivet til at have overskredet 35,7 m/s.
    På det her tidspunkt af året har det sydlige Californien normalt nok regn til, at vegetationen er fugtig og ikke brænder så let. For et par år siden viste et studie, at efterårets fugtighed mindsker risikoen for naturbrande, der bliver bestyrket af Santa Ana-vinde.
    Men i år har Sydcalifornien haft meget tørre forhold med meget lidt fugtighed de seneste par måneder. Med disse ekstreme vinde har vi den perfekte storm for alvorlige naturbrande.
    Det er meget svært at slukke en brand under disse forhold.
    Brandmændene i området vil fortælle dig, at hvis der er en brand drevet af Santa Ana-vinde, så vil de evakuere folk foran brandfronten og kontrollere kanterne - men når vinden blæser sådan her, er der en meget lille chance for at stoppe den, før vinden aftager.
    Andre stater i USA har set lignende brande drevet af stærke, nedadgående vinde.
    Under Chimney Tops 2-branden i Tennessee i november 2016 spredte stærke nedadgående vinde flammer til hjem i byen Gatlinburg, hvor 14 mennesker blev dræbt, og mere end 2.500 hjem brændt ned.
    I Boulder County i Colorado blev omkring 1.000 hjem brændt ned til grunden, da kraftige vinde, der kom ned fra bjergene, spredte Marshall-branden i december 2021.
    Santa Ana-vinde er ikke nye hændelser, men vi ser dem oftere på denne tid af året.
    Min kollegaer og jeg har for nylig udgivet et studie, der sammenligner 71 års tilfælde af Santa Ana-vinde, med begyndelse i 1948. Vi fandt cirka den samme mængde af Santa Ana-vindaktivitet samlet set, men der er eksempelvis færre tilfælde i september, og flere i december og januar.
    På grund af veldokumenterede tendenser i klimaforandringerne er det fristende at tilskrive dette global opvarmning, men der er endnu ikke tilstrækkelige beviser for dette.
    Californien oplever flere ødelæggende brande, end vi har set tidligere. Det skyldes ikke kun ændringer i klimaet og vindene, men også befolkningstilvæksten.
    For flere mennesker bor nu i og ved udkanten af vildmarks- eller øde områder, og elnettet har udvidet sig i takt med tilflytningen.
    Det skaber flere muligheder for, at brande kan op...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Så er det officielt: 2024 blev det varmeste år nogensinde registreret

    Så er det officielt: 2024 blev det varmeste år nogensinde registreret
    2025/01/10
    Det kommer måske ikke som en overraskelse på baggrund af hedebølger og ekstremt vejr.
    Men 2024 slår nu rekorden som det varmeste år nogensinde registreret, meddeler EU's klimatjeneste, Copernicus, i en pressemeddelelse.
    Sidste år lå den globale gennemsnitstemperatur på 15,1 grader. Det svarer til, at 2024 toppede en global temperaturstigning på 1,6 grader over niveauet før industrialiseringen.
    Dermed er det første kalenderår, hvor Jorden har passeret en opvarmning på 1,5 grader.
    I Parisaftalens klimamål fra 2015 skal den globale opvarmning begrænses til en stigning på maksimalt 2 grader, og verdenslandene skal arbejde aktivt for at begrænse den til 1,5 grader.
    "Vi er nu på kanten af at passere 1,5 grader-målet defineret i Paris-aftalen, og gennemsnittet de sidste to år er allerede over dette niveau," siger Samantha Burgess, der er vicedirektør for Copernicus, i pressemeddelelsen:
    "De høje globale temperaturer, kombineret med rekordhøje vanddampniveauer i 2024, har betydet hidtil usete hedebølger og kraftig nedbør, der har forårsaget elendighed for millioner af mennesker."
    I Asien oplevede man i sommer dødbringende hedebølger, og menneskeskabte klimaforandringer forårsagede kraftigere nedbør, der forværrede efterårets orkaner i USA, viser analyser.
    Copernicus understreger imidlertid, at 2024's varmerekorder ikke er ensbetydende med, at vi permanent har nået Parisaftalens tærskel på 1,5 grader. Men temperaturrekorderne er et synligt varsel om, at vi nærmer os.
    Varmerekorderne skal også ses i lyset af det naturlige fænomen El Niño, som opvarmer atmosfæren og vejret på Jorden og dermed giver højere gennemsnitstemperaturer.
    Derfor forventes det ikke, at 2025 bliver lige så varmt som det forgangne år. Forskere mener imidlertid, at årets ekstreme vejrfænomener i højere grad kan forklares med menneskeskabte klimaforandringer end med El Niño.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Historisk boring: Danske forskere trækker 1,2 millioner år gammel iskerne op fra Antarktis

    Historisk boring: Danske forskere trækker 1,2 millioner år gammel iskerne op fra Antarktis
    2025/01/10
    Neden under Antarktis gemmer der sig afsløringer om Jordens klima. Og nu har danske forskere ramt en milepæl, da man er nået 2.800 meter dybt ned til grundfjeldet under kontinentets iskappe og har taget en iskerne med retur.
    Iskernen er 1,2 millioner år gammel og er ifølge forskerne den længste sammenhængende optegnelse af fortidens klima i en iskerne.
    Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
    "Dette er et stort øjeblik for klimaforskningen," siger professor Dorthe Dahl-Jensen ved Københavns Universitet og Manitobas Universitet i pressemeddelelsen.
    Sammen med et hold internationale forskere har de danske forskere foretaget en iskerneboring ved borestedet Lille Dome C i det sydøstlige Antarktis.
    Her er man nået igennem 2.800 meter is, hvilket for første gang kan give detaljer om klimaet for mere end 800.000 år siden, ifølge forskerne.
    Dermed håber de på at kunne finde sammenhængen mellem Jordens temperatur og drivhusgasserne, vi udleder.
    Iskerner er vigtige, fordi de giver et vindue ind i vores planets historie og fortidens klima - og hvorfor det ændrer sig:
    For cirka en million år siden ændrede istidsperioderne varigheden på deres cyklus fra 41.000 år til 100.000 år. Forskere har endnu ikke kunnet forklare årsagen til denne forandring, men man mistænker, at drivhusgasserne, CO2 og metan, har spillet en rolle.
    Ved at analysere luftboblerne i iskernen, som forskerne netop har hentet op fra Antarktis, kan man efterprøve netop den hypotese.
    Tidligere data fra andre iskerner har ligeledes bidraget med viden om sammenhængen mellem stigning i temperaturer og drivhusgasser fra afbrænding af fossile brændsler.
    続きを読む 一部表示
    2 分

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー：以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。

Audible.co.jp

Amazon.co.jp
レビューはまだありません。