『Nyt fund slår tvivl om historiens måske største hærførers uovervindelighed』のカバーアート

Nyt fund slår tvivl om historiens måske største hærførers uovervindelighed

Nyt fund slår tvivl om historiens måske største hærførers uovervindelighed

無料で聴く

ポッドキャストの詳細を見る

このコンテンツについて

 En majdag i 334 f.v.t. modtog Alexander den Store en efterretning fra sine rekognosceringsstyrker om, at den persiske hær havde taget opstilling på den østlige side af floden Granikos i det nordøstlige Lilleasien. Efterretningen blev modtaget med lettelse.
Alexander havde et par måneder forinden igangsat et storstilet persisk felttog, som han havde arvet fra sin fader, Filip II, og havde i de forudgående uger krydset Hellesponten uden mærkbar persisk modstand.
Med de nye oplysninger satte Alexander kurs mod Granikos i kampberedt formation med ærindet om et hurtigt angreb.
Men ved ankomsten konstaterede han, at perserne havde valgt den optimale position til en defensiv forsvarslinje: Floden var dyb, bredderne var høje, glatte og mudrede, og perserne var placeret i en bred frontlinje i en dominerende position på flodbredden.
For en tid var der stilstand. Perserne afventede den mindste bevægelse fra Alexanders græsk-makedonske hær, og Alexander må her have afvejet sine muligheder.
Iført sin rustning og hjelm fra det netop besøgte Athena-tempel ved Troja red han nogle gange frem og tilbage foran sin frontlinje.
Hvad der skete herefter, er omdiskuteret.
I starten af 2025 lokaliserede et forskningshold slagmarken for slaget ved Granikos i det nordvestlige Tyrkiet.
På dette sted besejrede Alexander den Store i 334 f.v.t. perserne i deres første store, direkte konfrontation, og det var et verdenshistorisk vendepunkt af flere årsager.
Slaget satte tonen for Alexanders efterfølgende felttog, da hans hær fik fodfæste på det persiske territorium, hvorfra de erobrede Østen og forårsagede Perserrigets fald.
Sejren igangsatte også spredningen af den græske kultur, der skabte og formede det kulturelle og politiske landskab i de erobrede regioner de næste mange århundreder.
Desværre er slaget notorisk svært at rekonstruere grundet det mangelfulde kildemateriale, der - alt afhængigt af, hvem vi følger - påvirker den måde, vi anskuer Alexander på som dristig hærfører og general.
Her kan de nye fund hjælpe os med at skrælle nogle af datidens (politiske) lag af historiefortællingen og gøre os klogere på, hvad der egentlig skete.
Det er ved Alexanders ankomst til Granikos, at de antikke kilder deler sig i to forskellige beretninger om slaget.
Ifølge felttogets officielle hofhistoriker var der ingen tvivl. Alexanders næstkommanderende, den rutinerede general Parmenion, trådte frem - angiveligt på foranledning af hele den makedonske officerselite - og anbefalede Alexander at udsætte angrebet.
Parmenions råd var at slå lejr for natten, og dernæst, ved daggry, krydse floden uhindret. Et angreb nu, anførte Parmenion, var yderst risikabelt for hele felttogets videre færd.
Alexander, der øjensynligt var upåvirket af sin næstekommanderendes argumenter, afviste forslaget uden betænkningstid. En udsættelse var uforenelig med hans inderste natur, og ville ydermere forsyne perserne med en fornyet tro på deres egne evner.
Alexander gennemtrumfede sin vilje, og orkestrerede dernæst et succesfuldt kavaleriangreb over floden, der hurtigt skabte et makedonsk brohoved (en del af fjendens territorium) på den østlige side.
Hurtigt derefter begyndte den persiske flugt.
Andre kilder har beskrevet et andet forløb. En historiker, der arbejdede i Alexandria i kølvandet på Alexanders død i 323 f.v.t., og som ikke skyldte ham noget, skrev, at den makedonske konge slog lejr for natten på den vestlige side af Granikos.
Der var ingen dialog med Parmenion, men slaget forløb, som om Alexander fulgte rådet fra sin betroede general.
Ved daggry krydsede han floden, og opsatte sin hær i kampformation, alt sammen inden et reelt persisk modsvar.
Slaget udspillede sig nu i åbent terræn, og med en større og stærkere makedonsk falanks var persernes oprindelige terrænmæssige fordel nu udlignet.
Snart begyndte den persiske frontlinje at bryde sammen, og hurtigt derefter stod Alexander tilbage som sejrherre.
At forstå hændelsesforløbet ved Granikos er vigtigt, fordi valget af kildetraditi...
まだレビューはありません