検索キーワード： ナレーター "Anne Marie Helger" すべてのカテゴリー

Komikeren Anne Marie Helger har begået en flammende rød og sprogligt sprudlende båltale. "Hedetur" er et portræt af kulturen fra 1968-1998 i form af en kærlig, kogende klimakterie-makrelsk skideballe. En moralsk brandtale til danskerne fra en samvittighedskunstner, der stadig tror på en bedre verden.

I H.C. Andersens kunsteventyr "Tommelise" møder vi først en barnløs kvinde, der så inderligt ønsker sig et barn, at hun opsøger en heks for at få hjælp. Heksen giver kvinden et korn, som hun skal passe godt på. Kornet spirer og bliver til en smuk blomst. En dag åbner blomstens knop sig og ud kommer pigen Tommelise, der er så lille, at hun kan sejle på en åkande og sove i en nøddeskal. Mange ønsker at eje den lille og fine Tommelise, men hun er, på trods af sin størrelse, et væsen med ret til at være sig selv, og den ret må hun kæmpe for på sin videre færd i livet.

24 reformramte danskere skriver om deres møde med beskæftigelsessystemet og om de konsekvenser, mødet har haft for deres hverdag, deres familie og deres liv i det hele taget. Bogen er en samling af meget personlige beretninger af mennesker, der føler sig klemt i arbejdsmarkedssystemet. Om magtesløshed, kampen mod systemet og oplevelsen af ikke at blive hørt og få den rette hjælp. Forsidefoto: Eric Ward, Unsplash Næstehjælperne, Jobcentrets Ofre og Alternativet er gået sammen om at bringe en række fortællinger fra det danske kontanthjælpssystem og de mennesker, der lever i det.

"Vinden i piletræerne" er den klassiske fortælling om vennerne Muldvarpen, Vandrotten, Tudse og Grævlingen. Historien om venskab og opdagelser, farer og loyalitet begyndte som en række godnathistorier, Kenneth Grahame fortalte sin lille søn, Alastair. Den blev udgivet første gang i 1908 og blev omgående en bestseller. Siden har bogen fortryllet generation efter generation over hele verden.

Den lange, dejlige sommerferie var en skønne dag forbi, og Tommy og Annika begyndte i skolen igen. Pippi fandt stadigvæk, at hun var klog nok uden skolegang. Hun sagde meget bestemt, at hun ikke havde i sinde at sætte sine ben i skolen, før den dag kom, da hun absolut ikke kunne klare sig uden at vide, om søsyg skulle staves med stort eller lille s. Men eftersom jeg aldrig er søsyg, behøver jeg i første omgang ikke bekymre mig om stavningen, sagde hun. Og hvis jeg virkelig engang skulle gå hen og blive søsyg, så har jeg andet at gøre end at stave til det.