検索キーワード： 著者 "Jette Drewsen" すべてのカテゴリー

Handlingen i "Udsøgt behandling" udspiller sig i København i midten af 80’erne. I den persongruppe, som her træder frem, er der meget store, indre og ydre konflikter. På den ene side mennesker, som er faldet, eller selv har stillet sig, uden for det såkaldte velfærdssamfund. I den anden ende velbjærgede, men derfor alligevel ikke altid uanfægtede, borgere. Familieforhold, venskab, professionelle kontakter og kærlighed eller erotisk besættelse knytter disse modsætninger tættere sammen end det ellers oftest er tilfældet. Til gengæld kan konfrontationerne også blive voldsomme. F.eks. den uhyggeligste, mest udsøgte behandling, et mord.

Felicia har i tyve år levet sammen med det gennemført usympatiske magtmenneske Prospero i et fornuftsægteskab med tre børn. Nu er Prospero fundet myrdet; er det Felicia, der har begået mordet, eller hvem er det? Motiver er der nok af, både hos Felicia og i kredsen omkring hende.

Nanna Jaeger er journalist og bor sammen med sine to børn, Karl og Sally, i København. "Midtvejsfester" pendler frem og tilbage i det tidsrum, der ligger mellem den dag for et par år siden, da Nanna havde sit første alvorlige sammenstød med redaktionschefen på "Bladet" om sit arbejde - og nu, da hun arbejder et andet sted, på et ugeblad. Romanen handler om kærlighed og arbejde, om børn og venskab, om forældre og om de følelser og konfrontationer, der melder sig, når man er - midtvejs.

En sommerdag i begyndelsen af halvtredserne indtraf den tragedie, der for altid kom til at præge familien i den lille østjyske landsby Ildved: Lillesøster Lisbet på halvandet år omkom ved en ulykke. Far, mor og de tre søstre rykkede tættere sammen efter katastrofen; men syvårige Jette følte det, som om der ikke rigtig var plads til hende. Denne følelse af at stå udenfor tog til i løbet af opvæksten, og den gjorde sig ikke mindst gældende i hendes unge år.

"Lillegudsord", Jette Drewsens roman fra 1992, fulgte højskolebarnet Ella fra hun var 5, til hun i 1960 forlod gymnasiet i utide. I fortsættelsen "Jubeljomfru" er Ella nu 16½ og absolut jomfru. Hun har et stort ønske om for alvor at slippe ud af forstanderhjemmet og af med sin mødom. Hun får et sommerjob i køkkenet på et bornholmsk vandrerhjem og knytter nye kontakter - bl.a. til en ældre skuespiller, som ferierer i et nærliggende sommerhus. Imellem de to udvikler der sig et samtale-og-spadsereturs-venskab, som ind imellem tangerer det erotiske.

Jette Drewsen afslutter med "Filihunkat" sin trilogi om højskolebarnet Ella. Efter barndommen i forstanderhjemmet i "Lillegudsord" og frigørelsesforsøget på Bornholm i Jubeljomfru, fortsætter Ella sin vej mod sig selv. "Filihunkat" – titlen er som de to tidligere et mærke for Ella på dette stadium af livet – kan læses som en selvstændig roman om en ung pige i tressernes begyndelse, før ungdomsoprøret og den nye kvindebevægelse og revolterne. Ella går på studenterkursus. Hun bor til leje hos Voksen-Ella, skriver digte og får en kæreste. Voksenlivet åbner sig gradvist for Ella.

Vi følger den troskyldige og kloge Ella fra hun er knap 5 år, til hun i 1960 i utide forlader gymnasiet. Som datter af forstanderparret på en højskole vokser hun op i et miljø præget af sang, sundhed, gymnastik, glad kristendom og ordnede forhold. Ella lever mest, når hun besøger veninderne, der har en mor og far der også hedder mor og far, til forskel fra Ellas forældre, der hedder "forstanderen" og "Illona". Tid og sted i bogen røber måske, at Ella er en lille pige, der lever i den voksne fortæller.

Han er forstmand, fraskilt og alkoholiker. Hun er latinlærer, ugift og ædruelig. Rolf Becker og Lilli Solder er et umage par. De prøver lykken.

En teatergruppe ankommer til et hotel på Bornholm, for dér at indstudere et stykke, der har flygtninge som tema. Gennem improvisation og samtaler nærmer de sig stykkets emne og kommer også på det personlige plan i spil med hinanden. I romanens løb udfoldes skuespillernes egne indre dramaer, de ankommer så at sige med hver sin undertekst. I den præcise aflytning og gennemspilning af personernes tanker, følelser og livssituationer opfanges de mange uudsagte meddelelser, der udveksles i og mellem mennesker i en gruppe.