-
På 'trip' med anoreksi: Nyt forsøg tester psykedelisk terapi på særligt sårbare
- 2025/01/23
- 再生時間： 8 分
- ポッドキャスト
-
サマリー
あらすじ・解説
For første gang i Danmark vil man forsøge at behandle anoreksi med en både lovende og kontroversiel metode: Psykedelisk terapi.
Det fortæller en af forskerne bag et nyt forskningsprojekt til Videnskab.dk.
"Vi ved, at anorektikere sidder fast i de samme tankemønstre, og vi vil derfor teste, om vi kan ruske op i mønstrene og øge effekten af psykoterapi ved at tilsætte et psykedelisk stof til behandlingen," siger Oliver Hovmand, læge og postdoc ved Psykiatrien i Region Sjælland.
Projektet er netop blevet sikret finansiering. Det begynder derfor i slutningen af 2025 og får i alt 62 deltagere; typisk voksne med flerårige sygdomsforløb, som uden større succes har modtaget flere andre behandlinger.
"Det er et kontroversielt projekt," siger Oliver Hovmand og anerkender, at man "udsætter en gruppe særligt sårbare patienter for en relativ uprøvet behandling".
Til gengæld, fremhæver han, så findes der større studier og gode, sikre erfaringer med psykedelisk terapi mod andre lidelser med lignende symptomer: depression, angst og OCD, som også er kendt for rigide tankemønstre, som er svære at bryde ud af.
Så måske er der også et potentiale i forhold til anoreksi?
De kommende forsøg er kontrollerede og hviler på erfaringer fra lignende studier.
Man forsøger for eksempel at undgå en velkendt bias ved psykedelisk terapi; at mange både har høje forventninger til effekten af behandlingen, og at de samtidig nemt kan regne ud, om de har fået det aktive stof eller ej, fordi den psykedeliske effekt er så mærkbar, som den er.
Efter screening og grundig forberedelse vil halvdelen af deltagerne få to sessioner med en middel til høj dosis (25 milligram) af stoffet psilocybin (kendt fra psykedeliske svampe). Her vil de kunne opleve ændringer af deres sanser og tanker, og håbet er, at det kan lindre deres symptomer, hvis oplevelserne bliver ledsaget af terapi både før og efter sessionerne.
Den anden halvdel af patienterne vil få en så lav dosis af stoffet (3 milligram), at de formentlig ikke vil opleve markante effekter, og undervejs vil alle deltagerne modtage den samme form for psykoterapi og blive spurgt ind til deres forventninger til forsøget.
"På den måde forsøger vi at placebokontrollere effekten af psykedelisk terapi," fortæller Oliver Hovmand.
Noget, som psykedelisk forskning har fået kritik for ikke at gøre i tilstrækkelig grad.
Forsøgene kommer til at foregå i "rolige omgivelser" på det psykiatriske hospital i Vordingborg. I et lokale med friske blomster, kunst på væggene og i en blød seng, hvor patienten vil få det psykedeliske stof med behagelig musik i ørerne og bind for øjnene.
Inden for psykiatrien kan det virke som et ret alternativt setup. Men de 'bløde' rammer er efterhånden blevet standard inden for psykedelisk forskning, fortæller Oliver Hovmand, som blandt andet har skrevet en videnskabelig bog med titlen 'Psykedelisk Medicin'.
"Vi kan se mange tegn på, at effekten af psykedelisk terapi er afhængig af andre faktorer end lige præcis det psykedeliske stof," siger han og henviser til begreber som 'set and setting':
"Vi ved, at indretningen af terapirummet er vigtig for en god effekt af behandlingen. Vi ved, at det er vigtigt, hvordan patienten har det," siger han og understreger, at deltagerne i forsøget gennemgår en grundig screeningsproces, som skal forhindre skadevirkninger.
For eksempel frasorterer man patienter, som er særligt selvmordstruede eller har en historik med psykose, enten i deres egen journal eller i familien.
Med disse forholdsregler er der begrænset, men gode erfaringer.
Et amerikansk pilotstudie fra 2023 med 10 voksne kvinder har vist, at det er "sikkert" at give anorektikere terapi med psykedelika. Deltagerne øgede ikke umiddelbart deres BMI-tal, men de oplevede generelt en "øget livskvalitet" samt mindre angst og bekymring over deres vægt.
Og så er der alle de større, kontrollerede forsøg med andre psykiske lidelser, hvor psykedelisk terapi har vist sig at have en positiv effekt, tilføjer Oliver Hovmand.
Men hvor...
Det fortæller en af forskerne bag et nyt forskningsprojekt til Videnskab.dk.
"Vi ved, at anorektikere sidder fast i de samme tankemønstre, og vi vil derfor teste, om vi kan ruske op i mønstrene og øge effekten af psykoterapi ved at tilsætte et psykedelisk stof til behandlingen," siger Oliver Hovmand, læge og postdoc ved Psykiatrien i Region Sjælland.
Projektet er netop blevet sikret finansiering. Det begynder derfor i slutningen af 2025 og får i alt 62 deltagere; typisk voksne med flerårige sygdomsforløb, som uden større succes har modtaget flere andre behandlinger.
"Det er et kontroversielt projekt," siger Oliver Hovmand og anerkender, at man "udsætter en gruppe særligt sårbare patienter for en relativ uprøvet behandling".
Til gengæld, fremhæver han, så findes der større studier og gode, sikre erfaringer med psykedelisk terapi mod andre lidelser med lignende symptomer: depression, angst og OCD, som også er kendt for rigide tankemønstre, som er svære at bryde ud af.
Så måske er der også et potentiale i forhold til anoreksi?
De kommende forsøg er kontrollerede og hviler på erfaringer fra lignende studier.
Man forsøger for eksempel at undgå en velkendt bias ved psykedelisk terapi; at mange både har høje forventninger til effekten af behandlingen, og at de samtidig nemt kan regne ud, om de har fået det aktive stof eller ej, fordi den psykedeliske effekt er så mærkbar, som den er.
Efter screening og grundig forberedelse vil halvdelen af deltagerne få to sessioner med en middel til høj dosis (25 milligram) af stoffet psilocybin (kendt fra psykedeliske svampe). Her vil de kunne opleve ændringer af deres sanser og tanker, og håbet er, at det kan lindre deres symptomer, hvis oplevelserne bliver ledsaget af terapi både før og efter sessionerne.
Den anden halvdel af patienterne vil få en så lav dosis af stoffet (3 milligram), at de formentlig ikke vil opleve markante effekter, og undervejs vil alle deltagerne modtage den samme form for psykoterapi og blive spurgt ind til deres forventninger til forsøget.
"På den måde forsøger vi at placebokontrollere effekten af psykedelisk terapi," fortæller Oliver Hovmand.
Noget, som psykedelisk forskning har fået kritik for ikke at gøre i tilstrækkelig grad.
Forsøgene kommer til at foregå i "rolige omgivelser" på det psykiatriske hospital i Vordingborg. I et lokale med friske blomster, kunst på væggene og i en blød seng, hvor patienten vil få det psykedeliske stof med behagelig musik i ørerne og bind for øjnene.
Inden for psykiatrien kan det virke som et ret alternativt setup. Men de 'bløde' rammer er efterhånden blevet standard inden for psykedelisk forskning, fortæller Oliver Hovmand, som blandt andet har skrevet en videnskabelig bog med titlen 'Psykedelisk Medicin'.
"Vi kan se mange tegn på, at effekten af psykedelisk terapi er afhængig af andre faktorer end lige præcis det psykedeliske stof," siger han og henviser til begreber som 'set and setting':
"Vi ved, at indretningen af terapirummet er vigtig for en god effekt af behandlingen. Vi ved, at det er vigtigt, hvordan patienten har det," siger han og understreger, at deltagerne i forsøget gennemgår en grundig screeningsproces, som skal forhindre skadevirkninger.
For eksempel frasorterer man patienter, som er særligt selvmordstruede eller har en historik med psykose, enten i deres egen journal eller i familien.
Med disse forholdsregler er der begrænset, men gode erfaringer.
Et amerikansk pilotstudie fra 2023 med 10 voksne kvinder har vist, at det er "sikkert" at give anorektikere terapi med psykedelika. Deltagerne øgede ikke umiddelbart deres BMI-tal, men de oplevede generelt en "øget livskvalitet" samt mindre angst og bekymring over deres vægt.
Og så er der alle de større, kontrollerede forsøg med andre psykiske lidelser, hvor psykedelisk terapi har vist sig at have en positiv effekt, tilføjer Oliver Hovmand.
Men hvor...
activate_buybox_copy_target_t1