検索キーワード： ナレーター "Martin Greis-Rosenthal" すべてのカテゴリー

I Fra drabet til fængslet følger vi de 12 drabsdømte, fra de har begået drabet over varetægtsfængslingen og retssagen til strafafsoningen i Herstedvester Fængsel. Det er en smertefuld og kaotisk tid præget af chokket over drabet og dyb uvished om fremtiden. Tre ting spiller en særlig vigtig rolle i denne del af historien: selvmordet, mentalundersøgelsen og mediernes dækning af drabet. I episoden her og i de følgende er virkeligheden beskrevet i de medvirkendes perspektiv.

Overalt findes der mennesker, som vil forskellige ting. Man må prøve at forstå, hvordan de tænker - og hvordan man selv tænker. Det er ikke altid let. Men Elvis "vil." Og prøver. Men hvad skal han tro, da han en dag får to breve fra nogle ukendte, som ikke vil skrive deres navne? I det ene står: Elvis Karlsson, jeg elsker dig. Kys! Men i det andet: Du har en fjende, Elvis Karlsson! Hvem har skrevet de breve? Det vil Elvis finde ud af. Men så blander mor sig...

En dag i skolen læste lærerinden noget fra en bog: "Det værste, der kan siges om et menneske, er, at det havde været bedre, om det aldrig var blevet født!" De ord slog ned i Elvis som et lyn. Har nogen tænkt sådan om ham? Har mor...? Nu er han jo født, så det er der ikke noget at gøre ved... Men hvis han nu aldrig havde været til...? Så havde ingen jo vidst, at der kunne findes sådan en som ham. Havde det ikke været bedre? Nej, det havde det ikke.

Store børn store sorger! siger mor i telefonen. Det er Elvis, hun taler om. Jo større han bliver, desto mere besværlig bliver han. Synes hun. Nu har han leget med Annarosa Pettersson igen! Selv om hun har forbudt det! Han lyver for hende! Og han løber hjemmefra! Tilmed hviler politiets øjne på ham! Ja, mor er virkelig bekymret. Hun føler, at hun er ved at miste grebet om Elvis. Han synes kun at søge til mennesker, som hun ikke kan godkende - farfar for eksempel!