エピソード

  • Peter Hartung - Plade Jul
    2024/12/01
    Det gode ved podcasts er, at du kan lave andre ting, mens du lytter. Og den her gang kan du passende gå ind på det her link:
    https://seriemagasinet.dk/stikmigenplade/
    Traditionen tro har Tom Kampman her ved juletid sat sig sammen med galleriejer Peter Hartung for at snakke om ting, de holder af.
    I den her episode kommer snakken ind på tegneseriekunstnere, der har lavet albumforsider til vinylplader.
    De hiver begge eksempler frem, og der bliver derfor mulighed for at høre om bla. Richard Corben, Bernie Wrightson og Robert Crumb.
    Peter Hartung fortæller om en oplevelse, han har været udsat for kort inden optagelsen, og det giver anledning til at komme ind på danske kunstnere, der har lavet albumforsider til vinylplader.
    En af dem er Peder Bundgaard, som døde for kort tid siden.
    続きを読む 一部表示
    1 時間 15 分
  • Per Juul Carlsen - For tidligt i graven
    2024/11/08
    H.C. Andersen sov med en seddel hæftet på natskjorten med ordene "Jeg er ikke død. Jeg sover kun", fordi han var bange for at blive taget for at være død og blive begravet i levende live.
    Forfatteren Edgar Allan Poe skrev alle skrækhistoriers moder, 'Levende begravet', der handler om en mand, der lider af katalepsi og frygter, at han under et anfald skal blive antaget for at være død.
    Det har formentlig inspireret forfatteren Archie Goodwin og tegneren Angelo Torres til at lave historien 'For tidligt i graven', der blev trykt i Seriemagasinet nr. 121 fra 1972.
    Til Blodig Weekend-festivalen i Empire Bio på Nørrebro i København snakker værten med forfatteren og journalisten Per Juul Carlsen om historien.
    Per Juul Carlsen har selv oplevet to gange at have været død og blevet genoplivet. Han fortæller åbenhjertigt om oplevelserne, der har givet ham et nyt syn på livet og hverdagen.
    Vi kommer også en tur tilbage til 70'ernes statsradiofoni, hvor Jørgen Mylius var det hotteste radionavn blandt unge lyttere, og hvor man også dengang skulle skære i budgettet.
    続きを読む 一部表示
    1 時間 10 分
  • Jokum Rohde - Selvtægt på stribe
    2024/11/01
    Tom Kampman har den her gang bænket sig backstage til Bogforum Comics i København. Gæst og medvært er Jokum Rohde.
    Det er tredje gang, at forfatteren og dramatikeren har den rolle. Dén kendsgerning parret med det forestående præsidentvalg i USA giver anledning til at komme ind på tegneserien The Punisher.
    Serien blev introduceret under flere forskellige navne i Seriemagasinet nr. 200, hvor The Punisher jagter snigskytter, der udfører attentater på politikere.
    Det fører til en snak om, hvor selvtægtsfigurer i populærkulturen hører til på den politiske fløj og om selvtægtsbølgen er på vej tilbage.
    続きを読む 一部表示
    1 時間 10 分
  • Annemette Bramsen - Voltaire, glam og bred ymer
    2024/10/12
    For tegneren Annemette Bramsen var opvæksten i 70'erne meget en søgen efter identitet.
    Den fandt hun bl.a. i T-Rex og Marc Bolan, hvor grænserne mellem kønnene blev mere flydende.
    Det fangede man ikke lige i Seriemagasinet i 1971, da man besluttede sig for at lave en artikel om glamrock-bandet.
    Annemette har dog ikke kunnet slippe 70'ernes opgør med symfonisk rock og politiske slagsange. Hun giver den i stedet liv i hendes nye tegneserie, 'Livet er gas'.
    Tegneserien handler om ungdommens dannelsesrejse og er stærkt inspireret af Voltaires ironiske roman 'Candide'.
    Sammen med værten tager Annemette Bramsen en tur tilbage til 70'erne; til dengang vi sagde "knæhøj karse" og 'bred ymer", når vi havde det godt.
    続きを読む 一部表示
    52 分
  • Anna Laurine Kornum - Det identitetsløse menneske
    2024/09/22
    Tegneserietegneren Anna Laurine Kornum voksede op i Aarhus, hvor den her episode er optaget til tegneseriefestivalen Art Bubble på Dokk1.
    Senere flyttede hun og familien til Sønderjylland, hvor hun følte, at der var lidt mindre plads til at være den, hun er.
    Det bliver til en snak om identitet med udgangspunkt i tegneserieversionen af H.G. Wells' sci-fi historie 'Den usynlige mand' i Seriemagasinet nr. 131.
    For hvad sker der med et menneske, når man får muligheden for at lege Gud, men samtidig mister sin identitet, fordi man har gjort sig selv usynlig?
    Og har vi som mennesker ret til at lege Gud over for dyr, når vi bruger dem til forsøg eller avler specifikke hunderacer frem?
    Vi trækker også en linje mellem H.G. Wells' historie og Donald Trumps forsøg på endnu en gang at overtage præsidentposten i USA.
    Og så ser vi ind i en fremtid, hvor AI bliver stadig mere udbredt, og hvor det enkelte menneske kan risikere at blive usynlig.
    続きを読む 一部表示
    55 分
  • Jakob Melander - Alle mine døde
    2024/08/16
    Vi kommer langt op på metaplanet i den her episode, der er optaget til åbningen af Filmtaget i Cinemateket.
    Forfatteren Jakob Melander er medvært, og han er aktuel med det fjerde bind i Sigga Freitag-serien, 'Alle mine døde'.
    Historien tager udgangspunkt i en podcastserie, som den kvindelige hovedperson, Laura, producerer, og som animerer den anden hovedperson, Marcus, til at blive seriemorder.
    Vi kigger i den her episode på, hvordan Seriemagasinet for 50 år siden beskrev seriemordere - i det her tilfælde Boston-Kvæleren.
    Forfatteren Jakob Melander er selv, udover at være hyppig gæstemedvært her, vært på en podcast om seriemordere.
    På taget bliver der snakket om, hvor langt vi i løbet af 50 år er kommet i vores svælgen af True Crime og seriemordere.
    Omgivelserne på Filmtaget i det indre København inspirerer også til en snak om fiktive seriemordere som Norman Bates og Hannibal Lecter.
    Vi kommer også ind på tre unge mænd, der slog sig sammen i en kælder i starten af 1970'erne med helt reelle hensigter.
    続きを読む 一部表示
    51 分
  • Jens "Jam" Rasmussen - HAN er loven
    2024/06/21
    Tegneserier og heavy metal hænger på mange måder sammen, og på musikfestivalen Copenhell på Refshaleøen i København bliver det for alvor en symbiose til Copenhell Con.
    Her har værten Tom Kampman slået følge med musikjournalist og -forfatter Jens "Jam" Rasmusssen.
    Allerede da Jens var 6 1/2 år gammel, begyndte han at interesse sig for tråd.
    Senere kom også en interesse for tegneserier, og det var sin sag at håndtere både hovedtelefoner uden bøjle, covers og tegneserier, når han sad på biblioteket i Brøndbyøster.
    En af de bands, der gennem årene har fanget hans interesse, er Anthrax. Bandets guitarist Scott Ian står bag nummeret 'I Am The Law', der er en hyldest til Judge Dredd, som var en del af Seriemagasinet i starten af 1980'erne.
    Tom Kampman og Jens "Jam" Rasmussen kommer ind på, hvordan tegneserier og heavy metal hænger sammen, og det inkluderer både Kiss, Iron Maiden, Black Sabbath og King Diamond.
    Episodens guitarnumre er leveret af Lars Ole Nielsen.
    続きを読む 一部表示
    54 分
  • SM Special - Modesty Blaise på klippeøen
    2024/06/15
    Mens tusindvis er strømmet til Folkemødet i Allinge, har Tom Kampman slået et smut forbi Bornholms hovedstad, hvor der er en udstilling af original tegneseriekunst på biblioteket i Rønne.
    Det er Siff Frederiksen, der udstiller originaltegninger af tegneseriekunstnere og -figurer, hvoraf en hel del af dem var med i Seriemagasinet.
    Hun har længe ønsket at få noget orginal tegneseriekunst og istedet for at investere i aktier, har Siff derfor erhvervet sig originalsider og -striber med figurer, hun holder af.
    I den her SM Special fortæller hun om sin opvækst med tegneserier, hvad hun går efter, når hun køber tegneseriekunst og hendes omvej til Modesty Blaise-tegneserien.
    続きを読む 一部表示
    14 分