エピソード

  • Afsnit 8: Verdensmål, borgerinddragelse og biblioteker
    2025/01/06

    Velkommen til De Grønne Produktioners Klub, hvor vi i dette afsnit har inviteret Thomas Sture Rasmussen, Verdensmålskoordinator i Danmarks Biblioteksforening.

    I dette afsnit fortæller Thomas om, hvordan biblioteker i hele landet arbejder med FN’s verdensmål. De arbejder med nye event- og arrangementsformer, certificeringer og implementeringen af Uge 17, som er en landsdækkende indsats, hvor hele 70 biblioteker har været med til at skabe fokus på Verdensmålene og klimahandling.

    Thomas giver et indblik i en spændende samtale om kultur, fællesskab og bæredygtighed i en diskussion om, hvordan bibliotekerne er en vigtig brik i kommunernes klimahandleplaner, og hvordan de inspirerer borgere til at tage del i den grønne omstilling.


    続きを読む 一部表示
    38 分
  • Afsnit 7: Bæredygtighedspsykologi – Motivation, forandring og kulturens rolle
    2025/01/06

    De Grønne Produktioners Klub byder denne gang velkommen til et helt særligt afsnit, hvor vi har Simon Elsborg Nygaard med i studiet. Simon har en Ph.d i bæredygtig trivsel og bæredygtighedspsykologi, og arbejder med hvordan man kan skabe motivation og adfærdsændringer i arbejdet med grøn omstilling.

    Med udgangspunkt i forskning og praksis ser vi på, hvordan man møder sin målgruppe, håndterer modstand og hvordan kognitiv dissonans – ubehaget mellem holdninger og handlinger – kan vendes til forandring.

    Simon ser helt særlige muligheder i kultursektoren, der deles op i to spor: Hvordan kunst og kultur kan produceres mere bæredygtigt, og hvordan sektoren kan bruges som en indflydelsesrig metode til at påvirke adfærd gennem green storytelling og planet placement.

    Lyt med og få psykologiske værktøjer til at forstå, motivere og engagere mennesker i den grønne omstilling.


    続きを読む 一部表示
    38 分
  • Afsnit 6: Opvask i skoven på Det Kongelige Teaters udendørsproduktioner
    2025/01/06

    Velkommen til De Grønne Produktioners Klub, hvor vi denne gang har Oliver Campbell-Calder, ansvarlig for udendørsproduktioner på Det Kongelige Teater, med i studiet.

    I dette afsnit får vi et indblik i, hvordan man i scenekunst kan implementere cirkularitet og gøre det til en kunstnerisk udfordring og en ny ramme i den kreative proces. For Oliver og Det Kongelige Teater handler det om at bruge den sunde fornuft, når naturen er kulissen – og arbejde og leve på en anden måde, for at støtte op om den grønne omstilling.

    Oliver fortæller, hvordan han altid fokuserer på, at man kan optimere uden at gå på kompromis med oplevelsen, og han deler, hvordan 8 000 serveringer er blevet afviklet udendørs – fra opvask af kopper i skoven til masseindkøb af bestik fra genbrugsbutikker.


    続きを読む 一部表示
    31 分
  • Afsnit 5: Fra klimaangst til eget produktionsselskab
    2025/01/06

    Velkommen til De Grønne Produktioners Klub, hvor Kia Hartelius, CEO & Co-Founder af FERN, er med i studiet.

    Denne gang zoomer vi ind på reklamebranchen, og produktionsselskabet FERN. Produktionsselskabet blev til på grund af klimaangst, og et behov for at arbejde med noget, der bidrager til den grønne omstilling. Herefter har Kia og resten af FERN gjort bæredygtighed til en kerneværdi i hele produktionsprocessen.

    For Kia handler det om at bevise, at grønne løsninger ikke bare er ansvarlige – de er også virkelig gode og lige til. Med en kompromisløs tilgang til bæredygtighed i både det store og det små, fortæller hun, hvordan omtanke er blevet en naturlig del af hver produktion.


    続きを読む 一部表示
    34 分
  • Afsnit 4: Fra lokale idrætsforeninger til nationale events
    2025/01/06

    Velkommen til De Grønne Produktioners Klub, hvor vi i dag har besøg af Lasse Lyck, Public Affairs konsulent i Danmarks Idrætsforbund.

    Denne gang ser vi nærmere på hvordan Danmarks Idrætsforbund navigerer i den grønne omstilling med 62 specialforbund, 8000 foreninger og 2 millioner idrætsudøvere. Lasse fortæller om sin tilgang til at vække lysten til grøn omstilling hos så mange og forskellige aktører, og dykker ned i konkrete eksempler fra blandt andet Royal Run.

    Lasse har et særligt fokus, som er sportens rolle som platform for klimahandling, og hvordan sportsevents kan skabe en positiv påvirkning hos deltagerne og tilskuere. Han giver endda også sit bud på fremtidige meningsfulde løsninger, der inspirerer både sportsverdenen og resten af samfundet – og så endda på tværs af brancher.


    続きを読む 一部表示
    33 分
  • Afsnit 3: 58% CO2-reduktion på et år
    2025/01/06

    Velkommen til De Grønne Produktioners Klub. I dag gæster Laila Dalgaard vores studie, som er Projektleder for Bæredygtighed på Louisiana Museum of Modern Art.

    I dette afsnit kommer vi bag kulissen på det internationale kunstmuseum, hvor bæredygtighed er blevet en prioritet takket være dedikeret forandringsledelse. Laila deler sine erfaringer i arbejdet med at implementere en bæredygtighedsstrategi, hvor en stor del handler om omstillingsprocesser.

    Laila indvier os i spændende internationale branchesamarbejder, transport af kunstværker på tværs af Atlanten og om lokale udfordringer og løsninger – som spænder fra toiletpapirsruller og vintagetøj til udfasning af okse- og kalvekød, der har resulteret i hele 58% CO2-reduktion for restauranten.


    続きを読む 一部表示
    36 分
  • Afsnit 2: Kan Qatar blive grøn?
    2025/01/06

    Velkommen til De Grønne Produktioners Klub, hvor vi i dag har besøg fra Ida De Magos, som er Projekt- og Procesleder for grøn omstilling i TV 2 SPORT.

    Denne gang fokuserer vi på sportsproduktioner, og hvordan man kan gøre dem så bæredygtige som muligt – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Ida dykker ned i udfordringer og løsninger fra forskellige cases, som er små initiativer som affaldssortering, men også helt nytænkte arbejdsprocesser som remote produktioner.

    Ida fortæller om at arbejde inden for de rammer, man bliver givet, om end det handler om VM i Qatar eller håndboldslutrunder spredt i Europa, og det essentielle i at skabe grønne ambassadører, ejerskab og engagement på alle niveauer.


    続きを読む 一部表示
    28 分
  • Afsnit 1: Chefkonsulent i praktik
    2025/01/06

    Velkommen til det første afsnit af De Grønne Produktioners Klub, hvor vi har inviteret Chefkonsulent for Bæredygtighed i Danmarks Radio, Pia Halldorsson.

    I dette afsnit fokuserer vi på film- og tv-produktion, hvor Pia deler sine bedste tips til at komme i gang med den grønne omstilling – også når man er på bar bund. Med indkøbsstrategier, de rette leverandører og et godt samarbejde på tværs af branchen fortæller hun, hvordan små skridt kan føre til gode resultater.

    Pia fortæller gode grønne historier fra sin praktik, hvor hun har været med helt inde i maskinrummet i diverse afdelinger på en tv-produktion, og slutter af med at kaste et blik på fremtiden, hvor hun giver sit bud på de næste store udfordringer, branchen skal løse næste gang.


    続きを読む 一部表示
    33 分