
10: Hvorfor gør det ondt, når jeg har sex?
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
-
ナレーター:
-
著者:
このコンテンツについて
Der er dog stadigvæk tabuer omkring sex. Særligt når det ikke fungerer - for eksempel når det gør ondt.
Og det kan der være mange grunde til. En af dem er Lichen Sclerosus et Atrophicus, forkortet LSA: en sjælden, men overset hudsygdom, der kan ramme både mænd og kvinder.
Når du lider af sygdommen, kan du blandt andet få symptomer som kløe, svie, irritation og smerter ved sex. Huden bliver tynd, og i værste fald kan LSA føre til sammenvoksede kønslæber blandt kvinder og pletter på penis og stram forhud blandt mænd.
Men hvad er LSA? Hvad kan du gøre, hvis du har sygdommen? Og hvilke andre årsager kan der være til smerter ved sex?
Det kan du blive klogere på i denne episode af Hudlægens Bord, hvor journalist Benjamin D’Souza og hudlæge Iben Miller dykker ned i underlivet og den smertefulde sygdom, Lichen Sclerosus et Atrophicus.
Det gør de i selskab med Charlotte Marx, som er overlæge i gynækologi på Hvidovre Hospital og på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling.
I episoden fortæller hun blandt andet om, hvordan din hud ser ud, når du har LSA, og hvilke konsekvenser sygdommen kan medføre. Kan du for eksempel godt føde som kvinde, hvis dine kønslæber har trukket sig sammen?
Hun svarer desuden på et spørgsmål fra en lytter, som har LSA. Det påvirker både hendes sexliv og hendes humør. Derfor vil hun høre, om der kan være håb for, at hendes sygdom en dag kan forsvinde.
Du kan traditionen tro også blive klogere på vores vigtige T-celler i T-time, hvor Iben fortæller en historie fra den virkelige videnskabsverden.
Historietimen starter i 1960’erne, hvor en forsker opdager en forunderlig type celle i kroppens knoglemarv, der kan forny sig selv og udvikle sig til forskellige typer celler. Den bliver kaldt for en stamcelle.
I dag bliver der stadig forsket meget i stamceller - blandt andet i fedtvævsstamcellen. For den kan muligvis bruges som en anti-inflammatorisk behandling mod hudsygdomme som psoriasis og børneeksem.
Læs mere:
- Når huden svinder: Kan nye behandlinger lindre smertefuld sygdom?
Medvirkende
Gæst: Charlotte Marx, overlæge i gynækologi på Hvidovre Hospital og på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling.
Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza
Research og tilrettelæggelse: Iben Miller
Medical team: Charlotte Näslund Koch, Stine Simonsen, Peter Jensen, Iben Miller.
T-time forsker: Anders Woetmann Andersen, Professor, forsker på LEO Foundations Skin Immunology Research Center, Københavns Universitet
Producer: Magnus Ringsborg Wallbohm
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Hudlægens bord er støttet af LEO fondet.
Denne podcast-serie er oplysende, og kan ikke erstatte en individuel konsultation eller vurdering ved en læge eller hudlæge.